Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 359
at afvindc Ulykken saamcgct hun kunde. Hun besluttede at
drage saamegen Fordeel af Menneskene, som hun kunde, hvor
de blottede en eller anden Svaghed, at vogte sin Sundhed og
sit Udvortes, at arbeide eller betle. Hun saae ingen Forbindelse
imellem sig og Himlen, især siden hun havde hørt en fanatisk
Præst udbrede sig om det übetingede Naadevalg i den første
Landsbykirke, hvori hun vaklede ind, da hun havde forladt
Verdensmanden og Staden. Hun skulde have taget sig af Dage
for strax at stevne disse Spørgsmaal ind for den Almægtige
selv, dersom der ikke baade var Øjeblikke, hvori hun troede,
ved at leve for sit Barn, at trodse den Skjæbne, som tyranni
serer selve Himlen, og som havde paalagt hende denne Byrde,
og hvori hun troede, med sit Barn at bære sin himmelske For
soning, for alle hendes Smerters Skyld, til Verden.
Der er ingen Damer (idetmindste ikke med Ayannas Sjel) som
læse dette Blad; og derfor kan jeg fortælle, at Ayanna, som
var opfostret ved Arbeide, og som elskede Arbeidet fordi hun
fandt det godt for sin Sjel og Legeme, men som havde en Sjel,
hvis Følehorn1 zittrede og faldt hvor Andres og Bedres" bleve
urørtc —at Hun arbeidede for sit Barn indtil hun for det ei
kunde mere.
O, min Hustru, min Hustru, min Lyst! hvi skal jeg ikke
føde for dig med Smerte?
Ayanna hørte ingen kjærlig Forbandelse over Naturen, da
hun fødte Zobolam. Hun havde levet — det var nok og en
Triumf for eller over Menneskekjærligheden — indtil hun fødte
sit Barn. Da var den Fortabtes Aasyn som Kjernets Flade, naar
dets sidste Zittrende er dødt efterat Kjernrosen er steget op,
og i næste Minut var hendes Kjerlighed intet andet liig, end
om hun havde bøjet sig ned og bidt Hul paa sit Hjerte og ladet
alt sit varme Blod overstrømme den Elskede.
Ak, Ayanna, hvi bævede ikke Jorden under dig — først mildt
som din Svaghed, saa voxende som din Puls, da du reiste dig
for at nærme dig et Menneskes Huus og betle om Brød for dig,
for at du kunde faae Næring at give dit Barn?
Ayanna, Sjel, som jeg vil følge! og da du vendte tilbage, mæt
som et Dyr, alene for at kunne yde den Skabning, i hvis Ud-
1 ..Tentakler", — I, som forarges!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
