Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360 Artikler og småstykker
vortes, Himmelske nu din Sjel med Moderømhedens unævne
lige Tørst vilde sænke sig — den mest opoffrende Kjærlighed,
og da du løftede Buskene op, hvorunder du havde skjult ham,
og saae hvorledes Hugormene havde samlet sig for at varme
ham, og at Ravnene og Høgene bedækte ham og havde bragt
ham raat Kjød og at han aad det..O! Ayanna, Moderen,
zittrede og bortjog Utyskene for at give sit Barn Næring. Hun
var forsigtig af Kjærlighed til sit Barn, saa Slangerne ikke bed
hende, da hun med nøgne Fødder traadte ind imellem dem, og
de stærke Høge ikke knuste hendes Arme, da hun stødte dem
bort for at naae sit Barn, som hun kun havde forladt for at søge
Næring.
Hvor hun velsignede sin Synds Øjeblik, thi Barnets Træk
lignede Lorenzo. Men det var et Øjeblik. Længer varer ingen
Moders Skuffelse. Længer var ikke Ayanna lykkelig. Thi da
hendes Barn førstegang slog sine Øjne op, som lignede et Par
smaae Fiirbeenhoveder, der stikke frem af en brungrøn Mose
dot — saa vaktes en Mistanke hos hende, der i samme Øjeblik
den blev nogenlunde Vished var Døden.
Jeg gad dvæle ved Lorenzos og Ayannas Sammentræf i
samme Sekund som Blodkarret brast. Men hendes Barn vrider
sig i Sandet. Ho, det har ingen Nød med Fandens Hoerunge!
Han havde ogsaa en Fader. Ravnens Vinger ere hvide tilinden.
Derunder sov han og Snogen ståk sine melkfulde Hoveder i
hans Mund og dem diede han, og da han blev tre Dage gammel
reed han over sin Moders Liig paa en Ræv til Byen. Dagen
efter viste allerede Geniet sig udviklet; thi paa en Panteauktion
saae man da en Dreng, der forbausede Alle ved sin Lidenhed
og Barnlighed forøvrigt, at tåge et Uhr op af Pantekassen, holde
det alvorligt for Øret og sige 2 Daler og 12 Skill.! ikke en
Styver mere værdt." Slaget faldt og Puslingen betalte — Gud
veed hvor han havde faaet det fra, om han ikke allerede havde
øvet en Streg paa Indreisen.
Ligeoverfor Barnet stod en Skomager — han, hvem Uhret
var pantet fra, med beegsorte beegglindsende Øjne stivt heftede
paa den Lille. Men Slaget faldt inden Skomageren fik Tid til
at betænke sig paa at kjøbe det Uhr igjen hvorefter han var
vant til at staa op og arbeide. Den lille Zobolam gik ham forbi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
