Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 Artikler og småstykker
Håar imellem Neglene og en Skilling i Lommen, som han langt
fra var kommen rigtigt til.
Han havde forøvrigt saagodtsom ingen Ungdom. Hans Liden
skaber og Gjerninger vare tidlig den modne Synders. Hans Fa’r
havde Glæde af ham; men aldrig meer end naar en Lignelse
af Moderens Følelsesfuldhed overkom ham; thi da kunde han
være vis paa, at det var Hykleri. Der havde dog i det Tidsrum,
da hans generiske Sandselighed begyndte at kime, været Øje
blikke hvori en uvilkaarlig Blødhed betog ham; men da han
mærkede, at Folk bar over med ham i meget hvergang en
saadan Sindsrørelse paakom ham, og omtrent yttrede, at Fan
den dog ikke er saa sort, som man gjør ham til: saa ikke alene
forsvandt denne sidste Rest af hans Natur paa Moders Side,
men han opnaaede ved første eller andet Forsøg den største
Færdighed i at lade allehaande blide Sindsrørelser tilsyne
ladende overkomme sig. Han kunde lade en hellig Zittren over
komme sig, naar en Kirkeklokke ringede, lade en Taare engang
imellem ved passende Leilighed snige sig stille og ensom ned
over Kinderne, og jage en Rødme op i dem, naar det var smukt,
enten at blive undseelig eller hæftig, og det med samme Færdig
hed som man kan faae Platinasvampen glødende ved at aabne
Gasventilen i Fyrtøjet. Kortsagt, hans Fader havde Glæde
af ham.
Men jeg veed ikke hvordan det var med endeel slette Stre
ger, som ingen saadanne Kunster kunde hjælpe paa, ingen Taare
slette ud, ingen Rødme skjule. Nok er det — Landet blev ham
forhadt, og han besluttede, at see sig om paa andre Steder i
Verden. Enten det nu var, at Forfølgelsen kun afvandt ham
Terrain Skridt for Skridt, eller roligere Spekulationer førte ham
did — nok Zobolam blev opdaget af sin Fa’er ilende over
Heden, forbi det ensomme, øde Strandhuus,
— hvor Kongelyset alt sig ind
i Arnens Krog har trængt.
Der stod det dødt med gusten Kind
og ilende over den lange lange Flyvesandkyst og standsende
med ængstlige Blik paa den yderste, flade, havomskyllede Pynt.
Floden steg. Zobolam ængstedes ikke. Han syntes, at Bøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
