Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 495
Nu vel her er Han!
Jeg vil til Sagen, til de første Attentater paa at nedstøde
mig fra min Plads i Opinionen, til Morgenbladets og Ultra-
Morgenbladet Granskerens kombinerede Anfald paa mig. Den
explosive Materie laae i det kongl. Gratiale og min Ansættelse,
Tønderet gav den literære Bagatelle Engelsk Salt". Der er
da en Bebreidelse, en Beskyldning og en Hevn — tre letopdage
lige Punkter i Haranguerne. Bebreidelsen er, at jeg har ridiku
leret en gammel Ven. Beskyldningen, at jeg, som en politisk
Veirhane, har skiftet Mening og Parti og forandret Skrivemaade,
eller at jeg istedetfor en Folkets Mand er bleven en Kongens
Mand, og Hevnen eller Straffen er, efter alle almindelige Men
neskers Skik, at udskrige mine poetiske Fostre som daarligt
Gods. At sætte i Miskredit og vække Fordomme mod mit sidste
større dramatiske Arbeide maatte da heller ikke forglemmes.
Hvad nu det Første angaaer, da var der vel et Menneske, som
engang teede sig som min Ven, og som jeg indbildte mig var
det. Men det viste sig siden, at jeg havde bedraget mig. Ven
ner glæde sig over Venners Lykke; men da mine i saa lang Tid
formørkede Udsigter opklaredes, da jeg endelig, efterat saa
mange Jevnaldrende vare gaaen mig forbi, var kommen i en
fast Stilling, saa var det saa langtfra, at hiin formeentlige Ven
glædede sig derover, at han tvertimod begyndte at skumle og
misunde. Saadanne gamle Venner" (rotten friend) skylder
man mindre end aabenbare Fiender.
Hvad mit politiske Veirhaneri anbelanger, da er det vel saa,
at min Skrivemaade er mindre hæftig end fordum, ligesom jeg
og i visse Henseender kan have antaget formildede Anskuelser.
Men det er Uret at lægge mig Dette til Last. At forandre
Skrivemaade og Anskuelser har Sted med ethvert Menneske i
Livet. Det flyder af Alderen og det modnere Omdømme. Uden
det var ingen Oplysning, ingen Fremgang til. Ogsaa Granskeren
selv er ikke mere Den han var, siden han troede sig tilsidesat.
Der er kun den Forskjel mellem os, at han nu anskuer Tingene
mørkere end før, og jeg anskuer dem i et mildere Lys. Han
er bleven mere, og jeg mindre bitter. At bebreide mig, at jeg
ikke nu skriver i den Tone som før, er fornuftløst, og alle de
Citater af mine ældre Produkter, Granskeren i saa Henseende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
