Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496 Artikler og småstykker
gjør, tjene til Intet. Det kunde først blive en Bebreidelse, der
som det var saa afgjort, at den Tone, hvori jeg før skrev, var
den bedre og bifaldelsesværdigste; men selv Granskeren betrag
ter den ikke saa — jeg troer endog han kalder den rasende".
Fortjener det da Bebreidelse, at jeg er gaaen over til det Bedre?
Og kan man ikke tale sat og fornuftig, og dog have samme
Emne og samme Mening om Emnet? Naar det nu kan siges
(hvis Granskeren har Ret): jeg har raset, men raser ikke mere;
og jeg siger: Granskeren har ikke raset; men raser nu — ere
vi da ikke i samme Prædikament, og har ikke denne Hane dreiet
sig ligesaavelsom jeg, skjøndt til modsat Kant?
Men i Realiteten kan vel Ingen siges at have været sig selv
mere liig end jeg; og man skal ikke kunne opvise noget Skrivt
af mig indtil denne Dag, som godtgjør, at jeg har svigtet mit
Fædreland, ophørt at have det kjært og at fremme dets Bedste,
ophørt at være Folkets Mand. Tvertimod søger jeg endnu stedse
paa alle de Maader, jeg kan, at gavne mine Landsmænd, især
de Ringere af dem. Ikke heller kan man af mine seneste Skriv
ter eller Handlinger finde, at jeg i Henseende til vor statsret
lige Forfatning har skiftet de Grundsætninger, for hvilke jeg har
opoffret en saa stor Deel af mit Liv. Det var sørgeligt, om Kon
gens Hyldning skulde være et Forræderi mod Nationen, om man
ikke skulde kunne være tro og hengiven mod den Ene uden at
være falsk mod den Anden, ikke elske den Ene uden at hade
den Anden, ligesom om Konge og Folk vare to kontradiktoriske
Principer, tvende fiendtlige Aander, de to Herrer, som ikke
kunne tjenes paa eengang. Folket selv, Borgere, Bønder og Em
bedsmænd, Høje og Lave hylde jo Kongen og vise ham Ærbø
dighed og Hengivenhed, naar han kommer i Landet; Enhver
gjør det paa sin Maade, hvorfor da ikke jeg ogsaa med min
Harpe?
Jeg vil ikke tale et Ord om at mit ..Engelske Salt" ikke sma
ger DHrr. At Den, der skal tåge det ind, griner lidt, er ligesaa
naturligt som at Den, der har lavet det, finder det godt nok i
sit Slags. Til kritiske Uretfærdigheder er jeg desuden saa vel
vant. De høre med til den Opdragelse, som har gjort min
Genius temmelig sund og stærk.
25de Febr. 1841. Henr. Wergeland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
