Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528 Artikler og småstykker
JØDESAGEN!
Den Constitutionelle 5. juni 1842.
Mørkets Vold er steil at storme.
Overtro
hviler fast paa Søilers Ro.
Talløs som Ægyptens Orme
er den sorte
Fordomshær ved Templets Porte.
Jøden."
I et særeget Tillæg til Kristianssands Stiftstidende er en
særdeles ivrig Anonym optraadt mod den foreslaaede Foran
dring i Gl. § 2, sidste Passus. Han har endogsaa ladet Enhver
af Storthingsrepræsentanterne tilstille et Exemplar af sit liden
skabelige og yderst skjæve Produkt. At Kristsind, Humanitet
og Oplysning skulde saa ganske have gjennemtrængt Gemyt
terne, at der ikke imellem de mange Røster, som have hævet
sig for det Tidens Krav, som tilsigtes opfyldt ved hiin Propo
sition, ogsaa skulde høres Raab fra Fordommene og Nærings
nidet, om ikke fra Troeshadet, var nu vel ikke at vente; men
Mængden og Beskaffenheden af hine ædlere Stemmer betager
Indsenderen den dristige Paaberaabelse paa den offentlige Me
ning, hvormed han begynder sin Harang. Det gjæstmilde, libe
rale norske Folk har ikke havt den Skam, at Forslaget om at
borttage af Konstitutionen det vanzirende og paa det Sted
upassende Forbud mod de mosaiske Troesbekjenderes Adgang
til Riget er blevet mødt med Fordømmelse. At slutte af Bla
dene er det tvertimod blevet modtaget med langt stærkere
Bifald end Daddel; og man tør vel paastaa, at her som overalt
er den offentlige Mening, som tilhører den oplyste Deel af
Folket, for Forslagets Antagelse. Selv De, der nære over
dreven Betænkelighed ved at røre ved Grundloven, lægge ikke
Dølgsmaal paa, at de ønske, at hiin Bestemmelse aldrig havde
staaet der. Verden vil ogsaa ganske vist tilkjende Normændene
deres Plads i de civiliserede Folks Række efter deres Adfærd
i denne Sag, og den Deeltagelse den har vundet imellem dem
vil for en Deel frelse deres gode Navn i denne Henseende,
om endog det nærværende Storthing ikke skulde afgive den
grundlovmæssige Pluralitet for Forslagets Antagelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
