Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 529
Det første Spørgsmaal, som vil blive at afgjøre, er dette:
er det retfærdigt. Besvarer man sig dette bekræftende, er
ogsaa Nødvendigheden medgivet; og først derefter komme Nyt
tighedsspørgsmaalene og de materielle Hensyn. Disse bestem
mes af Erfarings-Data fra Lande af lignende enten økonomiske
eller politiske Forhold som Norge, og selv om disse ikke talte
saa afgjørende til Fordeel for Sagen, som de virkelig gjøre
fra begge Naboriger og Europas frieste Lande, maatte Bekræf
telsen af det første Samvittighedsspørgsmaal være nok til at
bestemme det moralske, religiøstfølende Menneske. Paa nogen
skjønnere Maade kunde ikke Normændene takke Gud for Kon
stitutionens Velgjerning end ved at aabne den Plet af hans
Jord, som vi kalde vort Fædreland, for den derfra forviiste
Green af Menneskeslægten, som dens øvrige Slægter skylde
saa meget. Anonymens Ræsonnement, at Nationer besidde
samme Udelukkelses- og Afsondringsret som en Mand i sit
Huus, taaler, som saamange Lignelser, ingen altfor nær Be
tragtning. Retten til at sætte sin Fod overalt paa Guds grønne
Jord, naar nogen personlig Ret ikke krænkes, er vel ligesaa
naturlig og almeenmenneskelig som den at drage sin Aande
af Luften?
De overordentlig fordeelagtige Vidnesbyrd om Mosaiternes
Forhold som Statsborgere i ovennævnte Stater have gjort For
meningen om den Nytte, de vilde kunne gjøre Norge, til noget
mere end blot filanthropiske Hypotheser." Den er desuden
baseret paa en af den moralske Verdens Grundlove: paa Er
kjendtlighedens, paa det Grundtræk i den menneskelige Sjel,
taknemligen at elske og gjøre godt imod Velgjørere; og i dette
Forhold maatte Jøderne komme til det norske Folk, naar det,
af eget frit Valg, alene formedelst sin Retsfølelse eller Sam
vittighed, tilstedede dem Adgang til sig. Jøderne sætte ogsaa i
en udmærket Grad Priis paa politisk Frihed og den borgerlige
Anseelse, at hedde og være en fri Mand. De vide ikke hvad
godt de ville gjøre det Land, som i denne Henseende er bleven
dem et sandt Fædreland. Deres Rigmænds Opoffrelser ere da
storartede, ligesom de mange lærde og videnskabelige Jøders
Deeltagelse i den politiske Polemik for Landets Institutioner
og Ære er varmhjertet og patriotisk. Der er altsaa, at slutte
Artikler og småstykker 111. 3. 34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
