Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540 Artikler og småstykker
Jo saamen skal du have de 200 Daler," faldt Sættedommer
Collegaen, Prokurator Jux’s Eragtning og Dom for Ret at være.
Hvad er det for Snak? Jeg kjender dig ikke igjen. Er du fei?
Du kan gjøre mig en Tjeneste igjen."
Sligt kunde passere i gamle Dage før Nordre-Bergenhuus
Amt begyndte at udmærke sig paa Storthingene.
Det blev derved. Med sine 200 drog vor Prokurator da af
sted før Fjorden, den onde Fjord, begyndte at komme tilbage
fra Havet. Da, i Morgendæmringen, saae den ud som Bly, som
om det var umuligt at den kunde bevæges. Men —
Atter under Drøfteren, Djævlenæsen, hvor Leirdals eller Aar
dals Alminding luder sig ud forat veire, naar Gust eller Guul
kommer og forat lodde Dybet med Tippen!
Hu! Da blæste det. Det var ligesom om Blydækket brækkede
sig op og et Helvede af kaotiske havhest- eller slangeagtige
Former mylrede op. Langt ude i Fjorden saae Vindkastene ud
som om Hjorde af sorte og hvide Bukke gallopperede over fra
den ene Bred til den anden.
Prokuratoren erindrede, at han ikke havde bedet sit Fadervor
før han reiste ud — ikke i mange mange Dage og Tider. Han
trøstede sig vel en Tid med, at mangen Præst reiser ligesaa
fastende; men han mærkede til sin Forfærdelse, da Veiret tog
paa, at han havde glemt alt efter Ordene: Du som er i Him
len!" Did kom han mangfoldige Gange; men ikke længer. Han
mindedes nok, at der stod noget om at forlade vor Skyld; men
da han ikke kunde finde den rette Følge i det, gik alt i Skudder
mudder.
I Mangel af noget Bedre, gav han sig da til at mumle Verset
fra igaar.
Guulen er strid idag," sagde Arngrim og halede ud. Vi vare
for seent ude."
Prokuratoren bandte for sig selv den langvarige sidste Aal
i Bostonen efter Retten, og Flaajeita’en ovenpaa, og som en
mild Lysstribe foer den Tanke igjennem ham, at det var Natte
vaage og Morgenkaffeen, som gjorde ham saa ængstlig. Ja
Kaffe gjør ængstlig." Og idelig repeterede han dette uden dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
