Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 541
hvergang at føle samme Beroligelse, som da Tanken faldt ham
ind, at Angsten sad i Maven og ikke i Sjelen. Hvad skulde vel
den ængstes for? For de 200? Sættedommeren vilde jo, at jeg
skulde have dem. Og saa ere de jo fortjente med
Gud og Æren", vilde han have sagt ved sig selv; men et
Raab af Arngrim gav ham andet at tænke paa.
Da Tørnen var over, sagde den troskyldige Arngrim: Ak,
Procurator, der skulde dog ikke være syndige Penge i Baaden?
Thi slig en Guul kan ikke komme fra nogen Anden end den
Onde?"
„. . Hei, der blæste et Papir overbord, Hosbond!" Det var en
Tier af de 200, som Prokuratoren uformærket lod gaae i Læ. Og
saaledes gik ti. Sogningerne forud troede, at de saae flyvende
Flammer.
Veiret øgedes. Der maatte være en Storm af Vest ude i Ha
vet; thi her var meer end Guulens egen Styrke.
MUnder! under!" skreg Arngrim, Thorstein, Fingal, Viking og
Ole som med een Mund. En Bølge med Man og Kam reiste sig
mod Baaden. Den havde Profilet under den buede Kam af et
Mascaroni-Ansigt, af en chinesisk Troldmaske. Den 10, den
brølte, den hvrinskede, den smaskede efter sit Bytte.
En rød Lap hvirvler sig i Luften og sluges af Bølgen, der
rullede sig sammen som Slangen, naar den har fakket sit Rov,
bøiende sin Kam i en Cirkel ned i sit eget Dyb. Det var det
andet og sidste Hundrede. Og med engang. Der var ogsaa noget
forfærdelig Creditoragtigt i hiin monstreuse Bølge.
See saa!" hviskede Arngrim over Skulderen til Thorstein.
Der gik Forskrivningen. Saae du den var som en Blodflek da
den gik under. Og han gav sig som om han havde slidt Leveren
af Livet."
Den forfærdelige Bølge var over. Bagtil saae den virkelig ud
som en umaadelig lang Ryg af en Havhest, som en Blanding af
Hest og Slange. De, som kom efter, vare kun som smaa boltrende
Iser. Sognefjordens onde Styrke var kommen forbi Drøfteren.
Den skimtede allerede sin Hvile bag Urnæs og Solvern, forbi
hvis yndige Strande den gaaer som Løven, der vel ikke aflægger
sin Natur, men dog loggrer og murrer af Tilfredshed naar den i
Kredsen føres forbi En, der har vundet dens Tilbøielighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
