Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 9
I
HVAD MENNESKET VEED
A. OMVERDEN
Alt Tilværende, som vi blive vaer, deler sig for os i Himmel
og Jord. Tilsammen kaldes det Alverden. Paa Himmelen op
dage vi utallige lysende Legemer: Sol, Maane og Stjerner; paa
Jorden utallige Skabninger, Stene, Planter og Dyr.
For at gjøre os et rigtigt Begreb om Himlens straalende Le
gemer, maae vi vide, at vor Jord, hvoraf vort Land ikkun er
en liden Plet, er et kugledannet, stort, i Himmelrummet svævende
Legeme (Jordkloden) som erholder Lys og Varme og Bevægelse
fra et endnu meget større Verdenslegeme : Solen. Vi kjende da
tvende Verdenslegemers Beskaffenhed, nemlig Jordens, at den
modtager Lys, Varme og Bevægelse, og Solens, at den uddeler Lys,
Varme og Bevægelse. Vi slutte heraf, at de øvrige Himlens lysende
Legemer, der formedelst den større Frastand synes saa smaae,
enten have en Beskaffenhed, der ligner Jordens, eller en der
ligner Solens.
Det første finde vi at være Tilfældet med det Himmellegeme,
som er os nærmest, nemlig Maanen. Den er ligesom Jorden et
i sig selv mørkt Legeme, men oplyst af Solen, og den bevæger
sig som Jorden, nemlig rundt om denne.
Bevægelse maa da især være den Egenskab, som skal passe
paa de Himmellegemer, som skulle ligne vor Jord; thi om deres
Bestanddele kunne vi intet erfare. Og vi finde en lignende af
maalt Bevægelse som Jordens hos ti Himmellegemer, hvilke vi
derfor kalde vandrende Stjerner eller Planeter. Disse ere da
Kloder, store Verdenslegemer som vor Jord; ja ved Beregninger
og Seeredskaber er man kommen til Vished om deres Stør
relse indtil Milemaal og deres Bevægelses Hurtighed. Man har
fundet, at enkelte af dem ere meget større end vor Jord, samt
have flere Maaner løbende om sig.1
De Stjerner hos hvem vi ligesaalidt mærke nogen Bevægelse
som hos Solen, slutte vi ere Verdenslegemer lige denne. De
kaldes faste eller Fixstjerner.
1 Ja ved Hjælp af Seeredskaber har man opdaget Ting paa dem, f. Ex. høje
Bjerge paa Maanen og Morgenstjernen, som give Formodning om at de i Natur
og Udseende have meget tilfælleds med Jorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
