Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
At mindre Himmellegemer bevæge sig om større — Planeterne
om Solen, Maaner om Planeterne — lader sig forklare af den
Kraft til at trække til sig mindre Ting, en større Ting har.
Alle de Himmellegemer som saaledes ere i en afmaalt Be
vægelse — det ene gjørende større Ringløb end det andet —
om en Sol kalde vi en Verdensordning, et Solsystem. Vi kjende
kun vort eget ; men, da Fixstjernerne ere Sole, i alle de tusinde
Stjerner, der vandre over vort Hoved: fra den straalende Nord
stjerne til den dunkle Stjernetaage, ligesaa mange tusinde Mid
delpuncter for andre Verdensordninger.
Ja, alle disse straalende Punkter paa den Deel af Verdens
rummet (Himmelen) som vi kunne øine, og alle de Stjerner, som,
formedelst deres Mængde og uhyre Frastand, for vort Øje synes
som en udflydende Taage (Melkevei, Taagestjerner) ere Sole som
vor Sol, imod hvis virkelige Størrelse Jordens ikkun er som et
Sandkorn imod dens synlige; og dog er vor Sol kun et Punct,
som de andre Stjerner paa Himmelrummet , dog maa den fra
andre Verdensordninger alene synes som en Stjerne! — hvor
er da Verden umaalelig i sin Størrelse, som übegribelig i dens
Oprindelse og Vedvaren! Hvor übetydelige, hvor henveirede i
dette Alt som Fnug synes vi ikke ved dette Skue, og dog hvor
ophøjer ikke den næste Tanke os : den, at vi dog kunne beskue
alt dette, at vi ikke kjende nogen anden Skabning, der kan dette.
Naar vi tænke os en flere tusinde Mile i Omkreds stor Kugle
halvt skinnende som Maanen — thi det Halve kan kun belyses
af en Kugle paa engang — halv nedsjunken i Mørke, fuld af
mylrende Liv, med uhyre Bjerge, Dale og Have, omgivet af en
Dunstkreds, brusende os forbi i sin Rullen gjennem Rummet,
— da gjøre vi os et nærmere Begreb i det Hele om den enkelte
Verdensorden vi kalde en Planet; da opløfte vi os over Jorden
og see den som den er heel hvine os forbi.
Tænke vi os en Kugle saa stor som alle Planeternes tilsam
menlagte Masse, stillestaaende omgivet af et gjennemtrængende
lysende Stof, eller — maaskee tydeligere om ikke saa rigtigt —
en saadan Klode heel ibrand — da have vi et nogenlunde Be
greb om Solen.
Der gives andre Verdenslegemer, der formedelst deres mindre
bestemte Bevægelse og særegne Udseende, hverken kunne regnes
til Planeterne eller Fixstjernerne (til Kloderne eller Solene). Deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
