Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 17
Den fuldkomneste Villie bcsiddcr Uforanderlighed (er evig lige
fuldkommen) Hellighed (vil ene det Gode) Godhed eller Retfærdig
hed (uddeler Lyksalighed efter Natur og Fortjeneste).
Af Guds Alfuldkommenhed følger, at han kun kan være Een.
At der er en Gud, at denne Gud er Een, at Alt af Ham er
afhængigt — er vor første Troesbekjendelse.
Jo mere vi erhverve os Kundskab om Verden og dens hele
Liv, jo dybere vi trænge ind i det Skabte eller i Naturen, des
mere erfare vi, at Gud ikke umiddelbar, men ved Midler, som
hans Alviisdom bestemte og hans evigtvirkende Almagt satte
igang, virker paa det Skabte. De ere desaarsag evige og ufor
anderlige, og kaldes derfor Naturlove, Verdens Kræfter. Selv
om Verden forandredes, om Livet forgik paa en Klode ved en
aldeles Omvæltning paa denne, maatte det skee efter naturlige
Love o : efter Almagtens Bud. Deres Væsen kunne vi naturligviis
ikke kjende, men deres Virkninger ere Verden og Livet. De
ligge aabne for os.
At Verden, da dens Kræfter ere evige, ikke kan gjøres til 1
Intet, men vel forandres efter disse Kræfters Love — at ingen
Afvigelser i disse Naturens Love kunne finde Sted — er vor
anden Troesbekjendelse.
Af den trinvise Stigen i Fuldkommenhed, som vi blive vaer
i Skabningernes Række paa Jorden, fra Stenen og dens Mose og
til Mennesket, der har naaet til Fornuft og Erkjendelse af sit
Tilvær; af at Mennesket er det eneste fornuftige Væsen; af den
forskjellige Aandsstyrke, som vi opdage hos forskjellige Men
nesker, skjøndt dog den klareste Fornufts sandeste Blik er Er
kjendelsen af egen Indskrænkethed og Ufuldkommenhed ; af vor
Jords Lidenhed mod andre Himmellegemer, af Himmellegemernes
Overensstemmelse i Bevægelse og Beskaffenhed, slutte vi:
at Skabningernes Kjæde gaaer uafbrudt gjennem Verdnerne;
at Menneskene ikke ere det sidste, ypperste Led i denne Kjæde ;
at der gives ædlere Skabninger end Menneskene — det er vor
tredie Troesbekjendelse.
B) FRA MENNESKET,
fra Menneskets Attraa efter, og dets Evners Anlæg til en fuld
kommen Uddannelse, som det her i Livet ikke kan opnaae; fra
1 Dette kan heller ikke forenes med Algodhedens Hensigter med Verden.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. I. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>