Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Sjelens rastløse Virksomhed, da den aldrig med Legemet sover,
slutte vi, at dens Tilværelse ikke er forbi med Legemets, at den
er bestemt for tilkommende Liv.
At vor Sjel er udødelig —er vor fjerde Troesbekjendelse. Da
Sjelen ikke kan være virksom uden et Redskab, slutte vi, at den
i det tilkommende Liv maa erholde et, Vi have Grund til at
antage, at den allerede her er udrustet med et finere, for vore
Sandser ufatteligt Legeme, hvorved den indvirker paa det synlige
grovere. Altsaa: at vor Sjel hisset vil befinde sig virkende ved
et saadant finere Redskab, ved et Legeme, der er endnu mere
overensstemmende, skikket og hensigtsmæssigt med Sjelens Natur
end det, den nu er forenet med: at dette bedre Legeme vil til—
tåge med Aanden i Skjønhed og Styrke — er vor femte Troes
bekjendelse.
Da vi have Grund til at formode, at den Ulighed, vi mærke
i Menneskenes Sjelskræfter, kommer af Legemernes tilfældige
Indretning; da ikkun Faae her faae Anledning til at uddanne
deres Sjel, medens en større Mængde er nedsjunken, og det
ligesaa uforskyldt i al aandelig Elendighed, slutte vi, beraabende
os paa den guddommelige Retfærdighed :
At alle Sjele hisset i Selverkjendelse ville vorde lige: at
denne fortrinligste Sjelegenskab bliver strax den frigjorte Aands
Kjendemærke (da vi her ikkun kunne hæve os til Selvbevidsthed,
hvis Klarhed giver vor Sjel sin Rang hernede): at altsaa den,
der her fordærvede for en Tid sin Sjel med Laster indsaae sit
Tab med Smerte og Nag; den, der styrkede sin Sjel ved Dyder
med Fryd sin Vinding — dette er vor sjette Troesbekjendelse.
Da Sjelene maae kunne hisset virke saameget fuldkomnere,
slutte vi:
at der i hiin Verden vil gives den Onde Leilighed til at udsone
sine Synder, der egentlig ere begangne mod ham selv, mod hans
egen Fuldkommenhed og Lyksalighed, saasom Angeren bliver
saameget skarpere som hans Erkjendelse af Forbrydelserne og
deres Følger i det tilbagelagte Liv klarere, ja han maa og kunne
fortfare i sine syndige Lyster, men til hans egen Plage, og lige
ledes, at der i hiin Verden vil gives Leilighed for den Gode at
voxe i Dyd — dette er vor syvende Troesbekjendelse.
Ved at betragte, skue ind i vor egen Sjel, opdage vi ligesom
Forhallen til en uendelig Verden belivet af tænkende, fornuftige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
