Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 31
Qvinde fortrinligen — hvilken ædle Kjærlighed skilner sig fra
Dyrenes Elsken, der vælger iflæng, strax ved det Begreb om
Skjønhed som styrer vort Valg, da vi holde den Skjønhed den
Elskede i vore Øine besidder, for Tegn paa Sjelsskjønhed —
har Naturen lært os
5) blot at indgaae Ægteskab med een Person.
Men ogsaa i denne Forbindelse, hvor vi lovligen kunne tilfreds
stille vor Drift, kan indsnige sig Synder imod dens Hensigt;
nemlig ved Umaadelighed i dens Tilfredsstillelse (ja endog i
Hustruens høje Frugtsommelighedstilstand, hvilket er meget far
ligt) og ved at nyde den ægteskabelige Omgang paa en Maade,
og i den Hensigt ikke at faae Børn.
Da en af de vigtigste Hensigter for vort jordiske Liv er den
at forplante vort Afkom: saa bør vi
6) ikke tøve med at indgaae Ægteskab, naar vi kunne opfylde
dets Hensigter og Forpligtelser.
Saaledes vise vi Kydskhedens Dyd. Men vi maae ogsaa være
kydske i vore Tanker og Ord: da have vi Blufærdighedens
Dyd. Vi erhverve os disse Dyder ved en omhyggelig Vaagen
over os selv ; ved regelmæssig Arbeidsomhed og sandt Had mod
Ørkesløshed, Dovenskab og slette Selskaber, ved at indprente
os inderligen det Ærværdige i Forplantelsesdriftens Hensigt, som
de skrækkelige Følger dens Misbrug har; og den Sandhed, at det
er langt lettere ganske at undvære end at holde Maade i en
forbudt Nydelse.
Den modsatte Udyd er Ukydskhed, og den kan saavel i
Tanker og Ord som Gjerninger besudle vort Hjerte. Der er
ingen Dyd, som saaledes styrker vor Sjels hele Kraft til det
Gode som Kydskhed. Thi paa at erhverve den maae vi anvende
vor hele Sjels Kraft. Et kydsk Menneske er derfor altid et
livligt aandsstærkt Menneske. Han har overvundet den stærkeste
Fiende, og kan nu hvad han vil: nu kan han lide for den gode
Sag. Christus lærer os derfor denne Dyd i saa stærke Udtryk, som
at en Mand ei engang maa see paa en Qvinde med Begjærlig
lighed. Ja, ureen Begjærlighed ; thi i den reene Begjærlighed
efter at forenes med et elsket Væsen bestaaer Kjærligheden, og
den er Livets Lykke. Ja saa nødvendigt er det at holde Middel
vejen i dette Punct: paa den ene Side ligger den højeste Lykke,
paa den anden den højeste Jammer. Derfor kalde vi det aldeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
