Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.30
serie og Drukkenskab — hvo kjender ikke disse Laster fra Bryl
luperne og de fleste Samqvem? Fraadserie sætter os lige med
Dyrene, Drukkenskab under Dyrene. Den sidste Last er For
nuften aldeles modsat, da den gaaer ud paa at bedøve den, at
berøve os det kostelige Klenod vi aldrig kunde være foruden,
dersom det er os om at gjøre at vogte os for Forbrydelse. Men
for disse kan — som Erfaring lærer — en Drukken ligesaalidt
vogte sig, som en Blind for at falde i, naar han vandrer imellem
Brønde. Berusende Drikke ere kun at anbefale som Lægemiddel,
i Kuld og Væde, men ogsaa da tilmaade. Bruges de sparsomt
i selskabelige Samqvem, kan Sædelæren derimod Intet have at
anmærke. Det som er formeget for En, kan dog være forlidet
for en Anden. Hver kjende derfor hvad der er ham tjenligt.
Men siger En, at det er ham tjenligt engang imellem at drikke
sig fuld, da bedrager han enten sig selv eller vil han hykle for
dig. Da det nu desværre er Skik og Brug ved adskillige Leilig
heder at nyde stærke Drikke til Umaadelighed, saa maa vi have
Kraft og Fornuft nok til at sætte os af al Magt imod denne Skik
fra raae, gamle Tider. Ædruelighed bliver da en skjøn Dyd
ei alene ved Exemplet. Men ulige meer forførende og rædsom
i dens Følger er Vellystens Last o: Hang til at misbruge Kjøns
driften, som gaaer ud paa, ved en behagelig, inderlig, legemlig For
ening med en Person af det andet Kjøn, at forplante vor Slægt.
For at opfylde den vise Hensigt Gud har lagt i denne Drift,
maae vi: 1) ei tilfredsstille den før Naturen ved dens Vaagnelse
opfordrer dertil 2) ei fremægge og tilfredsstille den paa nogen
anden Maade end den Naturen har anviist. Naturen veed da
at hævne denne Fornærmelse paa det skrækkeligste. 3) ei til
fredsstille den, om vi endog kunne forplante os, naar vi ikke
kunne sørge for Afkommet.
Dette sidste, Forsørgelsen af vor Afkom, skeer bedst i Ægte
skab, eller en stedsevarende, rettelig Forening af Mand og Kone.
Altsaa bør vi
4) Alene tilfredsstille den i Ægteskab.
Naturen lærer os ogsaa Ægteskab ikke alene derved at Bør
nene ikke i deres første Alder kunne vel undvære Moderen
(dette er og saa hos Dyrene) men og ved den Afhængighed
Moder og Børn staae i til Faderen. Ved den fornuftige, reene
Kjærlighed, der bringer Manden til at elske og ære blot een
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
