Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
imod søge at fortjene disse ved at dyrke baade vore egne og
vort Fædrelands Kræfter.
Vel! Vi ifra Dalene, fra Fjordene, Vi ere ligesaa lidet uvidende
om at vort Norge fortjener og lønner vore Anstrængelser, som om
de heldbringende Virkninger en Forening i disse maa have fortrin
ligviis. Vi ville lægge til vor Roes som brave Folk paa vor Gaard,
ogsaa den, at være nyttige Folk udenom denne: Vi ville ikke
staae løse og adspredte som forhen inden den store Fædrelands
samfundets Kreds, der omringer os : Vi ville ikke staae ensomme
som Skamstøtter, mens Alt rører sig i Liv udenom os. Se, Vi
ville gjøre vor Virken, stedse fortskridende i Indsigt og Kreds,
lig Blodet i det menneskelige Legeme (her: Fædrelandssamfun
det) Blodet, der stedse raskere strømmer til dettes Middelpunkt,
til Hjertet — den Tanke: Norges, Fædrenelandets Vel! Alt opfor
drer jo Alle dertil, til i det gjenfødte Norge at reise paa sig, til
at give vor hjemlige Syssel saa ophøiet en Retning, som den til
Alles Vel : Det Ufrugtbare taler jo altid til det fornuftige Væsens
fortrinligste Lyst, den, at lyksaliggjøre Alt om sig, ja beder ham,
som med blottet Isse, fortørret Strube og visnede Hænder, om
at vorde frugtbart. Men hvormeget mere tiltaler os ikke det
Forsømte, der har en hurtigere Evne til at vorde rigt, ja maa
skee har været det, men sørger nu i Udmarkene? Ja, i Sandhed
Alt opfordrer Os til at reise os forenede for det fælleds Bedste :
Den Eftertænksomme hører Agerens, Skovens, Havets, Bjergets
Røst, og Frihedens; thi denne flygtige Himlens Gave bortdamper
imellem Nationernes Hænder, dersom de ikke omslutte den og
holde den fast i mindre Samfund; og de Dyder, den fordrer for
at leve, ere netop de samme vi nævnede, som Fædrelandets
Velværes Fordringer. Det Samfund, vi slutte, har ogsaa det ud
mærkede Gavn, at det øver os i at benytte vor borgerlige Fri
hed, og i at kunne gavne den, om vi pligte offentligen at vise
det, thi — lægger Mærke hertil — Alt, Alt, der vedkommer
Folkets Vel, forene vi os nu om, nærmere at betragte og fremme.
O, det være ikke Odelsbonden alene, som giver dette Løfte:
Han, der, saavidt han seer fra sin Gaard kan sige: Alt dette er
Mit — nei, en sær, vigtig Deel af Oekonomien, Huusfliden (In
dustrien som huuslig Tilvirkning af Klædningsvarer) hører Qvin
derne til; og de Odelsløse, som beskæftige sig med Haandværker,
Metalarbeider, allehaande nyttige Kunster, (f. Ex. Uhrmagerens,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
