Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen 111. 139
Kruset Skreppe, Heimuld, Hømuld, Homuld, Høymuld, Heimol,
Svinrot, Høymaalo, Svinsyre.
Roden, stødt med Salt og Ædike, gnides paa Såar ; dens Af
kog brugt mod Skabb og Guulsot; tjenlig til Guulfarvning og
Garverie. Det stødte Frøe anvendt imod Blodgang.
Rød Skreppe, Spids Heimuld, Smal Heimuld, Spidssyre, Hestesyre.
Roden guultfarvende ; mod Hudsygdomme ; tjenlig til Garvning.
Frøet, kogt, mod Blodsot; stødt, mod Bugløb. Afkoget mod
Skab og Kløe, som Fod- og Haand-bad.
Strand-Skreppe, Havsyre, Guulsyre.
Roden guultfarvende.
Vandskreppe.
Med Rodpulveret gnides skorbutisk Tandkjød. Afkoget mod
Blodflod, og tilligemed Roden, stødt og udvortes brugt, anvendt
imod sure Been.
Syre-Skreppe, Engsyre, Syrgræs, Sure, Rausure,
Frøet mod Bugløb. Roden bruges til Garverie, Rødfarvning,
samt til Guulfarvning, ved at koges i Valle.
Slangehoved, Almindelig 5., Vargflab, Ulvegab. — (V, 1)
(Kronen uregelmæssig, blaa, stor, før den aabnes rød; vortet
Stengel; eensidig axformig Top).
Smelde, Blære-S., Smeldpunger, Pungjer, Aakerkaal, Hermans
kaal, Gustegræs. — (X, 3).
Blomsterne brugte, som Afkog, imod Gigt; imod Rosen ud
vortes; tørre eller som Pulver paa Kræftskader. Bladene læg
ges paa Skaar.
Snerle, Almindelig S., Vinnelgræs, Aakervinnel, Smaavindel, Snar
bændel, Aakerbendel. — (V, 1).
Blomstersaften, med Alun, citronguult-farvende.
(Bladene piilformige med spidse Bagflige).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
