Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Snerre, Kjern-S., Myrmaur, Dymaur. — (IV, 1).
Roden rødtfarvende.
Sump-Snerre, Smaa-maur, Smaa-snert.
Bladene rødfarve Uld.
Guul Snerre, Guulmaur, Jomfru Maris Sengefoer, Maris Fægre,
Opskred Fægre, Maur, Voldhumle.
Bladene imod faldende Syge og Modersyge. Blomsterne imod
Blodpis hos Qvæget; med Alun guultfarvende ; bringe Melken,
ved Såmkog til åt oste sig. Roden, sammalt med Maltmeel, kogt
i Vand, lagviis lagt med Garnet en Times Tid, hvilket derpaa
afvaskes, rødfarver. Farver smukt Olivengrønt, naar Garnet
var guult.
Bredbladet Snerre.
Krampestillende som forrige. Roden rødtfarvende
Trenervet Snerre, Maur, Maureblom, Hvit-Maur, Taagmilde,
Fægre, Låattarrotgræs.
Roden, pulveriseret, kogt med Tøi, der forud er kogt med
Birkeløv, smukt rødfarvende. Farven mørknes med Potaske.
Burre-Snerre, Snører, Snerpegræs, Snerjegræs, Tinner, Tenal,
Drageren, Meldstok, Draagorm, Klængfe, Herkjegræs, Snerp,
Bændel, Tenne, Aakerband.
Roden rødtfarvende.
Soldug, Rundbladet S., Vortegræs, Øjengræs, Ringormgræs, Luse
græs, Duggræs, Tættegræs, Mari Øyentaare. — (V, 6).
Duggen, eller Slimet paa Bladene, mod Ringorme; og, med
Melk, mod Fregner. Brugt imod Koldfeber. Faaer Melk til at
løbe sammen.
(Blomsterne i eensidige Klaser).
Langbladet Soldug.
Har samme Kræfter.
Steenfrøe, Læge S.
Steenopløsende, urindrivende. Rodbarken rødtfarvende
Slynget S., Uægte Steenfrøe, Sminkrot
Roden rødtfarvende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
