Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen IV. 171
Gregorius Dagssøn var en af den norske Konge Ingis ypperste
Hærførere, hvorhos der var et trofast Venskab imellem ham og
Kongen, hvilket stod sin Prøve engang i et Søeslag mod Een,
der tragtede efter Kronen og kringsatte Kongens Flaade engang
i Glomens Udløb. Gregorius havde nemlig med øm Omhygge
lighed faaet overtalt Kongen, der var syg, til at trække sit Skib
ud af Slagorden, men ilede selv i Kampen. Hans Skib kom
paa Grund, Fienden samlede sig om ham og han kom i Fare;
men da Ingi saae dette, kunde han ikke længere holde sig, greb
Værget, lagde ud, roede til, gav sig saa syg han var i Striden,
og delte Seiren med sin frelste Ven. Nogen Tid efter faldt
Gregorius i en ny Kamp for sin Konge. Budskabet herom
bragte Ingi til Taarer, han ilede i Kamp forat hevne sin Ven
eller døe. Han døde.
For jevnt og gjennem sit hele Liv at kunne opfylde Menneske
kjærlighedens Pligt, maa Mennesket have Eiendom. Dette Gode
kan Enhver erhverve sig ved Vindskibelighed, idetmindste saa
meget deraf, at han kan stadigen gavne og vise Godt imod sine
Nærmeste. I Borgerens og Bondens Vindskibelighed bestaaer
ogsaa Statens sande og varige Velvære, hvilket Regjeringerne
erkjende ved at hædre offentligen Den, der i en udmærket Grad
øver denne Dyd.
Niels Justesen var en fattig Bondekarl, da han bygslede Gaar
den Eidet paa Hitterøen. Gaarden var da i høieste Grad for
falden og syntes tillige, hvad Jordveien angik, aldrig at kunne
komme sig synderlig, formedelst Vandskyl, deels fra Havet, deels
fra nærliggende Bjerge; men Niels Justesen gik modig deran,
angreb selve Naturen og vandt Seier. Thi ikke nok at han
alene opbyggede sine Huse franytaf, bortledede Kjem og Bække
gjennem besværligen anlagte Diger, ryddede Steen og Krat bort,
opsatte Steengjærder, men han tilkastede et heelt Kjem saaledes,
at han fik sig i dets Sted en Tønde Land, satte Dæmninger imod
Havet, ja flyttede disse endog saa langt ud og bedækkede dem
med Jord, at han ogsaa der fra Våndet ligesom erobrede sig en
Ager paa en Tøndes Udsæd. Til dette Arbeide havde han ingen
anden Hjælp end sin driftige Kone, en Pige, og siden tyende
Døttre; men alligevel udrettede han ved utrættelig, ordentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
