Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
gjerne Noget af sin Velfærd, forat opfylde Menneskekjærlighedens
Pligt. Dette gjorde Anders Aagesen Rougtved, en fattig Bonde i
Bradsberg Amt i Norge. Thi, efterat han havde meget forbedret sin
Gaard, der dog ei var hans Eie, men Bygselgods, erholdt han en
særdeles riig Høst i nogle Aaringer, da ellers en haard Misvæxt
indtraf i Landet; og skjøndt der gjordes ham for det hele For
raad han havde tilovers, overmaade fordeelagtige Tilbud, saa
forbeholdt han det dog for de meest trængende i hans Naboelav,
til hvem han udsolgte det i smaae Dele, forat det skulde strække
til Desflere, og det meget under den Priis, han ellers kunde have
faaet. For denne ædelmodige Daad, erholdt ogsaa vor gode
Anders en Sølvmedallie af Staten til Hæderstegn.
Retfærdighed udøvede Norges Konge Olaf, med Tilnavnet den
Hellige, fordi han med megen Ivrighed søgte at ødelægge Heden
skabet i Norge, altid, naar denne til Lidenskab udartede Iver
for at udbrede Datidens Christentroe ikke kom med i Spillet.
Saaledes straffede han stedse efter Lovens Strenghed de høi
baarne norske Herrer, ja vel iblandt af hans egen Slægt, der
tillode sig paa Landets Kyster at øve det saakaldte Strandhug
d. e. at de, naar de vare i Søen og trængte til Noget, udenvidere
satte iland, og, med Sværd i Haand, aftvang Bønderne ved Ky
sterne Alt, hvad de behøvede; og denne Retfærdighed øvede
han, endskjøndt han vel maatte forudsee, at han herved vakte
sig de farligste Fiender. Dette bekræftedes ogsaa siden, thi
netop Disse stødte ham fra Thronen.
Trofasthed var en høiagtet Dyd hos vore Forfædre. En Mand
en Mand, et Ord et Ord, gjældte fuldeligen hos dem. Vidner
vare da ikke nødvendige, for at bestyrke Troe og Love. Den,
som sveg endog et hemmeligt Løfte, blev anseet som Nidding.
Fremmede kjendte vore Forfædre som trofaste Folk og ærede
dem. Udenlandske Fyrster vilde derfor helst have Nordboer til
deres Livvagt. Saaledes havde Keiseren i det forrige græske
Rige, som residerede i Constantinopel, som nu er den tyrkiske
Storsultans Hovedsæde, bestandig en Livvagt om sig af nordiske
Folk, hvilken kaldtes Væringer eller Varanger. Harald Haård
raade var disse Trofastes og Kjækkes Anfører, før han blev
Konge i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
