Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
uhyre passive Modstand (thi den aktive er langtfra saa farlig)
omsider vil bevirke. Hvilke Rædsler medførte det ikke, at
Folkene toge deres Frihed tilbage? og da, naar de ville sætte
sig i Besiddelse af en endnu høiere Nødvendighed : af Tænke
friheden? en almeen Revolution for Oplysningen? Dog vi haabe,
at Civilisationen indtil da, indirekte igjennem den politiske Op
lysning, vil bevirke, at den skeer med saameget Maadehold som
mueligt: at Menneskeheden ikke gjenseer Scener fra de kon
stantinopolitanske Billedstorme, eller fra Fornuftdyrkelsens Vaade
viller i Paris.
Eller tør I sige, at Vi (ja Vi; thi det er den oplyste Menneske
heds Fleerhed, som her igjennem disse Linier udtaler sin Hjer
tensmening) . . . tør I sige, at Vi gjøre Eder Uret, Ærværdige?
Gjører I blot ikke os den Uret, at troe, at vi skjære Alle over
een Kam ! Vi vide meget vel at udpille de Hoveder, over hvilke,
uden Hensyn til, uden Medlidenhed med Fleinskallen, Kalotten
eller Alderens ærværdige Snee, Staven maa brydes i Sandhedens,
i Alretfærdighedens hellige Navn, — og dem, der benytte sig
med Maadehold af det indirekte Privilegium til at lade Alt slæbe
sig frem i de gamle Gjænger, eller reentud, til Dovenskab, for
ei at nævne andre Beqvemmeligheder, som følge af at de be
kjende sig til det overalt i Europa for Tiden herskende for
meentlig ene rettroende Partie. Fra denne Klasse og fra alle
dem, som — skal jeg kalde det saa? — nødes, — deels for ei
aldeles at skuffe Forældres Haab, deels af Kjærlighed til deres
Qvinder, der gjerne, som man siger, ville have noget Eget at
sparke paa, deels af reen Nød — at eedbinde sig til det
herskende System, og bøie sig med hemmelig Uvillie under den
fastsatte Slendrian . . . fra disse vil vel ikke Restaurationen
udgaae; men flux som Universitetslærerne og Filosoferne frem
staae som primi motores, ville de strømme til med de Befriedes
Jubel. Det er da ikke disse Svage, der nu, saaatsige, tude med
de Ulve de ere iblandt, som vi fordømme. Vi beklage blot, at
dette virkeligen talrige Partie saasnart lod sig bringe til Taushed:
hvadenten det nu var den politiske Bulder, eller de mystiske,
helligede Skrigere som overdøvede dem, saa var det ligesom
om de, over hele Europa, af Forskrækkelse lode deres Vaaben
falde: Redemptoristerne oversvømmede igjen det Katholske,
Mystikerne det protestantiske Europa, og de sunde, filantropinske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
