Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
visselig en allerede fuldstændig Folkedannelse der sit Tilvær,
ihvorvel kun i de høiere Stænder og hist og her i Middelstanden;
de lavere Klasser vare i aandig Henseende forsømte, og ved det
meest sneverhjertede Voldsherredom (Despotisme) afholdte fra
enhver ædel Fremstraalen. Hvad derimod statsborgerlig Dannelse
betræffer, saa manglede ikke alene hine lavere, men ogsaa de
høiere Klasser den. Man kjendte dengang kun til de smaalige Ma
nøvrer imellem rivaliserende Korporationer, til gjensidige Svækkel
ses-Systemer, til Sagnlæren om ret at snoe sig frem, til tvetydige
Formelkunster, til Herrehore(Maitresse)Vælde og anden deslige
Statselendighed. Montesquieu havde kun vakt et forholdsmæssig
ringe Antal Aandsjele. Da han altid udgaaer fra et historisk Stand
punkt, vandt han liden Indflydelse paa et følelsevarmt Folks Masser,
der er allermodtageligst for Tanker, hvilke oprindeligen og frisk ud
vælde af Hjertet, saaledes som i Rousseaus Skrifter. Men, da
denne, Frankrigs Hamlet, der saae den fortørnede Aand, gjennem
skuede kronte Giftblanderes Argsind og Hofmændenes glindsende
Tomhed, Hofetikettens taabelige Opspind og den almene For
dærvelse, og kummerfuld udraabte: „Verden er traadt ud af
sine Gjænger; vee mig, at jeg er den, som atter skal indsætte
den deri!" — da Jean Jacqves Rousseau halv med forstilt halv
med virkeligt Fortvivlelsesvanvid opløftede sin store Klage og
Anklage; — da Voltaire, Kristendommens Lucian, nedloe det
romerske Præstebedrag og Voldherredømmets derpaa byggede
guddommelige Ret; — da Lafayette, to Verdners og to Aar
hundreders Helt, vendte tilbage fra Amerika med Frihedens
Argonauter, og medbragte, som det gyldne Skind, Ideen om en
fri Konstitution ; — da Necker regnede, og Sieyes definerede, og
Mirabeau talte, og den constituerende Forsamlings Torden hen
rullede over det visnede Enevælde og dets blomstrende Deficit,
og da nye statshuusholderske og statsretlige Tanker fremskjøde
sig som pludselige Lyn : — då maatte Franskmændene først lære
Frihedens store Videnskab, Politiken, og de første Begyndelses
grunde kom dem dyre at staae, og det kostede dem deres
bedste Blod.
Men Skylden for at Franskmændene maatte betale saa dyre
Lærepenge, laae hos hiint svagsindede, lyssky Voldsherredom,
der, som sagt, søgte at holde Folket i aandig Umyndighed, hindre
hver statsvidenskabelig Underviisning, overdrage Bogdommen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
