Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 307
Jesuiterne og Sorbonnens Mulmspredere , ja havde undertrykt
paa det latterligste den periodiske Presse, Folkevettets mægtigste
Befordringsmiddel Man læse kun i Merciers Tableau de Paris
Artiklen over Censuren før Revolutionen, og man undres da ei
meer over hiin Franskmændenes dybe politiske Uvidenhed, der
siden havde tilfølge, at de mere blændedes end oplystes af de
nye statsborgerlige Ideer, mere ophidsedes end opvarmedes, at
de troede paa Ordet hver Flyveskrivt- og Dagblad-Skriver, og
at de af enhver Sværmer, der bedrog sig selv, af enhver Rænke
smed, som Pitt besoldede, kunde forledes til de største Ud
skeielser. Det er jo just Pressefrihedens lykkelige Følge, at den
betager Folkeledernes (Demagogernes) Djærvtale al Nyhedens
Tryllekraft ; det lidenskabeligste Sprog neutraliserer den ved lige
saa lidenskabelige Tilsvar, og den tilintetgjør allerede i Fødselen
Løgnrygterne, som, udsaaede af Tilfælde eller Ondskab, saa for
dærveligen frækt udbrede sig i Løndom, liig hine Giftplanter,
der kun trives i dunkle Skovsumpe, og i gamle Borg- og Kirke
ruiners Skygger, men hentørres elendigen og jammerligen i det
klare Sollys. Ja, Trykkefrihedens klare Sollys er for Slaven,
der helst i Mørket underdanigst modtager de allernaadigste Fod
spark, ligesaa übehageligt som for Voldherskeren (Despoten), der
ikke gjerne seer sin eensomme Vanmagt belyst. Det er sandt,
at Censuren er meget behagelig for slige Folk. Men det er ikke
mindre sandt, at denne Bogdom, laanende en Tidlang Vold
herredømmet Hjælp, tilslut ødelægger baade dette og Voldherren
selv; at der, hvor Ideeguillotinen har holdt Huus, ogsaa snart
Menneskecensuren bliver indført; at den selvsamme Slave, som
har lagt Tankerne under Bilen, senere hen med samme Lige
gyldighed udstryger sin egen Herre af Livets Bog.
Ak! disse Aandbødler gjøre os endog til Forbrydere, og For
fatteren, der som en Barselqvinde, under Skrivningen er i en
betænkelig Grad ophidset, begaaer i denne Tilstand meget ofte
et Tankebarnemord, netop af afsindig Angst for Censorens
Dommersværd. Jeg selv qvalte i dette Øieblik nogle nyfødte
uskyldige Betragtninger over den Taalmodighed og Sjeleroe,
hvormed mine kjære Landsmænd allerede i saa mange Aar for
drage en Aandsmordlov, som Polignac i Frankrig kun behøvede
at udgive, for at frembringe en Statsomvæltning. Jeg taler om
de berømte Kongebud (Ordonnancer) , af hvilke den betænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
