Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 311
Ved dette samme Exempel lod sig vise, hvorledes den adels
baarne Greve bedrages af Halvkundskab. Burke fortjener nem
lig i ingen Henseende den Priis, som han ødsler paa ham; thi
ham manglede hiin Fasthed (consistency), som Englænderne holde
for en Statsmands første Dyd. Burke besad kun Talegaver, med
hvilke han i sit Livs anden Halvdeel bekjæmpede de frie Grund
sætninger, som han i dets første Halvdeel havde hyldet. Om
han ved denne Sindsforandring vilde tilkrybe sig Stormændenes
Gunst, om Sheridans Friheds-Seier i St. Stephan bestemte ham
af Argsind og Iversyge til, som Dennes Modstander, at forfægte
hiint forgangne Midold, der tilbød noksom en riig Mark for ro
mantiske Skildringer og Veltalenheds Billeder, om han var en
Skurk eller en Nar, det veed jeg ikke; men jeg troer, at det
altid er mistænkeligt, naar man skifter sine Anskuelser til Gunst
for den herskende Magt, og at man da altid bliver en slet Hjem
melsmand. En Mand, der ikke er i dette Tilfælde, sagde engang :
de Adelige ere ikke Thronens Støtter, men dens Karyatider. Jeg
tænker, at denne Sammenligning er rigtigere end den om en
korinthisk Søilekapitæl. Overhovedet ville vi saameget som muligt
afvise den Sidste; nogle velbekjendte Kapitalister kunde ellers
faae det kapitale Indfald, at fremhæve sig Selv, i Adelens Sted,
som Statssøilernes korinthiske Kapitæl. Og det skulde vistnok
være det allermodbydeligste Skue.
Dog, jeg berører her et Punkt, som først i et sildigere Skrift
skal blive belyst; den særegne, praktiske Deel af Strids-Spørgs
maalet om Adelen kan da ligeledes blive tilbørlig udviklet. Thi,
som jeg allerede oven har antydet, nærværende Skrivt befatter
sig kun med hvad der angaaer Grundsætningen ; det bestrider
Retskravene, og det viser kun, hvorledes Adelen er i Modsæt
ning til Fornuften, Tiden og sig selv. Den særegne, praktiske
Deel derimod angaaer hine Adelens seierrige Anmasselser og
faktiske Usurpationer, hvormed den saa farligen truer, og daglig
mere og mere undergraver Folkenes Lykke. Ja det forekommer
mig, som om Adelen selv ingen Tiltroe har til sine egne koute
Krav, og pluddrer dem blot frem som Lokkemad for borgerlig
Polemik, for at denne kan stusle dermed, medens dens Opmærk-
Kapitæl, og at dette ikke blot er en Veltalenhedsform, derfor borger denne
overordentlige Mands ophøiede Aand, hvis hele Liv var viet en fornuftig Fri
heds Tjeneste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
