Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 359
frit. De burde forberedet Europa derpaa; men nu er det Bag
vendte skeet, at Lærlingene have givet sig selv den Viisdom,
som Mesterne burde givet dem. Derfor Reformationernes Tug
telser og vore Dages Ydmygelser. Retfærdige Straffe!
Jeg synes vidt fløien ; men ogsaa denne Falk finder sit Delphi,
denne Due sin Ark. Jeg finder, næsten til egen Forundring, at
jeg i disse Linier alt har sagt, eller i det mindste udviklet Noget
af, hvad jeg har troet at burde sige til Forsvar og Gjensvar. Vil
min ærede Modstander (En ex officio?) give mig Tid, saa rykkes
vel længere frem, og der udklækkes hvad der er lagt. Vist er
i det mindste, at Hvad Denne kalder vaklende Hypotheser"
støtter sig til Sagas Tavler, og disse siges at være af Malm.
Og antydet er, under denne Autoritet:
1, at de christelige Præster strax begyndte at fremhæve det
Mysteriøse; og at de, følgende eget Hang eller tilvant Trang,
samt derefter fortolkende enkelte den østerlandske Mesters i
østerlandsk Mening sagte Ord, have givet Menneskeheden lige
saavel som en Religion af Sandheder, en af unødvendige My
sterier, som — foruden at de nære Hanget til Sværmerie — deri
især have skadet, at de have fremhjulpet Despotiet under alle
Former, hindret Tænkeevnens Udvikling og Sædelærens (den
egentlige Religions) fortrinlige Indvirkning paa Masserne, betaget
de nødvendige Dogmer deres indgribende Simpelhed, og afsondret
ikke alene de Kristne selv indbyrdes i tusinde Forvirringsbabeler,
men sat en uoverstigelig Hindring for de andre Troesbekjendel
sers Overgang til Kristendommen; — samt
2, at de christne Præster derved især have modstredet Kri
stendommens Væsen, som — da den er en Anviisning for Menne
skeheden til Fortskriden og Forbedring — langtfra er en Værnen
til hver Tid om det Bestaaende, men tvertom en evig Udvikling
og Forbedring deraf, for ikke at sige et Angreb derpaa, uden
at derfor den kristelige Fredsaand vilde blegne.
Jeg haaber ogsaa, at have i denne Fremstilling godtgjort, at
der tales, her som i forrige Opsats, almindeligen og fra et ljøiere
historisk Standpunkt. Ikke alene de evangelisk-lutherske Præster
eller endog kun dem hos Os ere indstevnede. Siden maaskee
vi kunne gjennemmønstre dem — og, vee! der ligger vor aand
løse Psalmebog, Pontoppidanstenen istedetfor Sjelebrød, og istedet
for den uforfalskede Melk for de tandløse Barnemunde Katechis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
