Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Nyt at beundre. Skjøndt man skulde troe, at hver håvde nok
med at betragte sig selv, er det dog saa, at Menneskene under
hine Omstændigheder skarpest betragte hinanden, mere for at
søge gjensidig Trøst og Fatning end af den kolde Betænkning,
at de da ere lettest at udgrunde. Da er det, man finder hos
Andre og hos sig selv, hvad en god Samvittighed har at betyde,
hvad Værd der er i altid at være paa det Rene med sig selv,
med Gud — da er det man seer Ærgjerrigheden sagtne i sit
alle sædelige Hensyn kuldkastende Løb — Guldbegjæret vælte
sig fortvivlet paa sin Dynge — Bedraget at famle i sine Regn
skaber —- da forstummer Latteren over det Hellige, og Folk sees
i Gudshuset, som aldrig saaes der før, og Hostien er bleven til
Kjød og Vinen til Blod — da staaer Omvendelsens blege Dag
skjær paa Letsindiges Aasyn, hvis Tanker aldrig vare over Jor
den, hvis Øie aldrig i deres Barm — Vellystens Træl betragter
skjælvende sine udmargede Lemmer — den Hovmodige er bleven
spag — den Tyranniske folkelig — Übarmhjertighedens Lader
aabnes, og den Gudløse tænker førstegang med Alvor paa sit
Liv — dette, der nu er usikkrere end hans Tro, Love og Ærlig
hed nogensinde var. Kort — Forvandlinger foregaae som om
Gribbene svævede omkring i de Duers Fjedre, de have myrdet.
Men den Dydige? — agtbare Christne! vi have seet, at Han
forblev rolig, uforandret i en Ro, som tilhører den evige Salig
hed, af hvem endeel har forud nedsænket sig i hans Sjel. Han
sørger ei som Den, der intet Haab har. Hos Ham er Mesterens
Under allerede forlængst skeet, at de brusende Bølger ere stil
lede. Ham vækker den almene Fare kun til højere Borger- og
Menneskedaad. Hans Dødsfrygt er kun pligtmæssig Omhu, og
rolig og høi som et Orgel lyder mellem Sukkene i forhøjet Be
geistring hans Røst; Dig alene, vise Gud, være Priis og Ære i
al Evighed!"
Ja Han er det, som betimelig har lært sit Hjerte den store
Kunst i Vee og Vel med Sanddruhed at bekjende, at Gud alene,
den Vise, være Priis og Ære i al Evighed. Det er saadanne
Mennesker, som have den sande Storhed, der i Ulykken aaben
barer sig. De have Kraften til at holde Samfundet sammen
selv i bristende Undergang. Og midt i den Beundring, som før
stegang ydes dem, give de Gud Æren; og slaae disse Øine ned,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
