Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
tåge mangehaande Særkjender og Grader fra Huusfaderens rolige
Omhu til de Elskendes ømme Ængstelse, disse
— hvis Hjerter slaae,
fastklemte i hinandens Fryd og Vee —
Men som Christne lide vi kun een Forandring; men en, som,
hvor mild den er, dog skal underordne sig hine Menneskets vold
sommere; og den er — et Gudsfrygtens Alvor udbreder sig over
Gemytterne: over Den, hvem dette ingensinde før var fremmed,
men som en hellig Skygge hjemme i hans Sjel, med en forhøjet
Mildheds Glands, en begeistret Kraft — over Andre, som ikke
vare saa lykkelige at have denne Sjelens ypperlige Nerve, med
en ukjendt Styrke, med en ængstlig, dog velgjørende Spænding.
Dette Alvor, der er svangert med Velsignelse medens Skyerne
maaskee ere det med Død og Undergang, yttrer sig og over det
Almene som en større Beqvemhed til at søge Religionens Trøst
og til at modtage dens Sandheder. Denne Majestætiske, hvis
Høihed det daglige Sløvsind skyede og ikke tænkte sig saamegen
menneskelig Mildhed under eller saamegen verdslig Klogskab
hos naar det paafordres, træder da frem; og se — Frelseren
har givet Den sin undergjørende Kraft, og betroet Den de hulde
Ord: gak bort! din Søn lever." Landfarsoten bliver den skjæ
rende Plog, der bereder de himmelske Sædkorn Plads i sine
sortnende Furer.
Over denne Forsamling af elskelige Christne har dette for
højede Alvor ogsaa udbredt sig. Det var her ingensinde fremmed,
men medvandrede hid hjemmefra. Dog fandt det her et andet,
et højere, dog et beslægtet: det der boer i Templernes Høitide
lighed, nær Fædrenes Grave derude, og som lader Hjerterne
zittre om Alterets Hellige. Saaledes og: — de rolige Dage have
sit Alvor, Farens sit: et andet, et højere, dog et beslægtet. Vi
træde ind fra Sikkerhed i Faren med en Følelse, som ligner den,
hvormed vi fra det lune Hjem træde ind inden disse kolde Vægge.
Dog angre vi ikke, at vi byttede — vi frydes ved at finde Brød
rene her, og Broderaanden opløfter os i fælleds Fare — her
staaer Alteret, Haabet er Farens, — dette Haab, som dog ikke
har noget bedre at pege paa end paa dette Altar, noget bedre
at sige end dette: kommer til Ham her alle I, som syge og
sorgfulde ere! Han skal give eder Lise."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
