Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
smaa Korsbjerge rejse sig om Dig. Naar der blegnes rundt
omkring, naar Samfundet synes at opløses, skal Din Indbildnings
kraft danne sig elskede Skabninger, som ikke blegne uopløseligen
forente i et Samfund, hvor Skræk ikke indtrænger og over hvilket
ingen Fare svæver. Og see — mens Du leder for at finde den
skjønne Verden, Du skabte, og seer mod Himlen og seer kun
dødsvangre Skyer eller de alvorlige Stjerner, og seer mod Jorden
og seer kun Grave — mon Du ikke ogsaa skulde indskue i Dit
Hjerte? — og se! i Din Aands Dybder er den skjønne Verden
opdaget. Derfra opsteeg hiin Ahnelse i Dit Hoved som et Gjen
skin af den straalende Bygning, som der staaer liig et Tempel i
Jorden — denne, om hvem Apostelen siger, at dersom vort
jordiske Huus, denne Hytte, nedbrydes, have vi en Bygning
af Gud, et Huus, som ikke er gjort med Hænder, et evigt i
Himmelen."
Disse ere Gudsgjerninger, at Letsind bliver Alvor, Gudløshed
Gudsfrygt, Sjelesløvhed og Mørke, Sjelelys og Kraft — disse
ere Gudsgjerninger, dog skee de under Landfarsotens Jammer.
Er da ikke Gud den uforanderlige Hellige om Tiden omskiftes,
den Gode midti Sine Forfærdelser, den Vise midtunder Sine
mørke Veje? — mørke Veje — de vare det kun mens vi græd;
ikke da vi saae. De ere ikke mørke selv om de føre til
Graven, thi derigjennem skimrer Udødeligheden , og de for
svinde kun i Lys.
2) Gud vil ved en Landfarsot vække Mennesket til mangehaande
Dyder og udvikle dets Evner.
Nød knytter Menneskene til hverandre. Samlidende elske hver
andre. Faren er netop bekjendt som det ypperste Middel til
at vække Menneskenes Aandsevner og under fælleds Lidelse
har man seet Menneskehjertet udfolde de herligste Dydsblomster.
Saaledes vovedes Livet i Skibbrudet for Ulykkesbrødrene — i
Feldtslaget modnedes det trofaste Venskab — i den brændende
By saae man den Rige bringe Den Redning, som kun havde
lidet, mens hans eget Huus brændte — og under overordentlige
Farer traadte Selvopholdelsens voldsomme Drivt tilbage for den
uegennyttige Menneskekjærlighed. Men ligesom denne hulde
Dyd forhøjes under Faren ligetil ædel Selvopofrelse , saaledes
bliver og Klogskaben virksommere. Man kan sige, at Sygdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
