Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christsind i Landfarsot 373
have fundet Lægedommen i den skjulte Rod; at Branden har
opfundet Redningsanstalter ; at Armod og Elendighed har bygget
disse Barmhjertighedshuse, der hædre Nationer; at Tyranniet
har fremfødt Friheden; at disse sikre Skibe og dygtige Red
skaber, som prise det menneskelige Geni, har Stormen bygget
til sin Ydmygelse fordi den stundom vilde friste at herske paa
Havet. Men naar gav Gud rigere Anledning til at øve Menneske
kjærlighed i venlig Pleje, Hjælp og Tilsyn end i det udmærkede
Skækkens og Farens Tilfælde, som vi have for Øjne? Heller
ikke fremkaldtes nogensinde Forstanden tydeligere til Kamp
mod noget Onde end i dette, hvor den ret kan vise sig sei
rende i roligt Overblik, i hensigtsmæssige Anstalter til Fore
byggelse eller Helbredelse; og imod de Hindringer, hvormed
Ondet forøges af Uvorrenhed, Uvidenhed og hiin sløve slaviske
Tro, som altid er rede til at kaste sig ned for en knusende
Skjebne, og som troer
at smigre Himlen ved at håane Jorden.
Vel kommer det kun an paa os Selv, om Vi ville lære af
enhver selv den dagligdagse Begivenhed; thi ingen er uden
Lærdom og Hensigt til at danne Forstanden og forædle Tænke
maaden, og ethvert Tilfælde gjemmer en Erfaring, som lidt efter
lidt gjør den Voxne af Barnet, den Vise af den Voxne. Men
ingen Begivenhed er dog saa skikket til at indpræge den ypper
lige Dyd: Gudhengivenhed, som en Landfarsot. Og den er ikke
Klogskab modstridig; thi al sand Klogskab kommer til Erkjen
delsen af en Alt til det Bedste styrende højere Viisdom; og Gud
hengivenhed er langtfra at foragte de Mennesket gudgivne Kræfter
til at redde sig og Andre udaf Faren og bekjæmpe Ulykker med.
Dette var Guds vise Vilje med mange af Sjelens fortrinlige Evner:
med Opfindsomheden, Skarpsindet og Charakterens Bestem.th.ed
og frosindede Mod; og det er Guds Vilje som hiin Hengivenhed
underordner sig.
Alle disse Evner vil Gud i Landfarsoten udvikle. Netop ved
at føres Døden under Øine skulle vi befries fra den Dødsfrygt,
som jo er en Trældom al vor Livs Tid," og kun den skal blive
tilbage, der er Alle naturlig og det Samme som pligtmæssig Omhu.
Opfindsomhedens Øje skal klarnes i Sorgmulmet; Skarpsindig
heden udtænkte Frelse, og i Kampen mod Ødelæggelsen skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>