Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Følger af Undertvingelsen.
Folkefriheden var ilde tjent da som altid med Sejervældet.
Hvor Harald kom hen tilkjendte han Kronen al Odelsret, og
fornedrede Odelsmændene til sine landskyldpligtige Leilændinger,
som liden eller ingen Indflydelse havde paa Styrelsen. Derfor
gjorde Thrønderne Opstand, som Ret var; Kampen var skarp
overalt fra Folkets Side, men svækket ved mange Høvdingers
Forræderi, og mange af de ypperste Slægter forlode for be
standigt det aaglagte Fædreland. De søgte sig nye Hjem i Island,
som derved først befolkedes, og hvor de stiftede en Fristat, som
blev et overbevisende Vidnesbyrd om den republicanske Re
gjeringsforms Fortrinlighed og særegne Drivekraft til at gjøre
Stater blomstrende og udvikle Menneskeaanderne. Andre drog
til Jæmtland og Helsingland; men den største Mængde af mis
fornøjede Normænd tyede tilsjøs, og forøgede de Sværme Norm
anner", som paa denne Tid hærjede Europas Vest- og Sydlande.
Endeel holdt til paa Shetlandsøerne, Ørkenøerne og Færøerne;
men Harald drog did selv og rensede disse Vikingabol, hvilke
derved underlagdes Norge. Enekongens strengere Justiz har
dog nok gjort Flere landflygtige end Frihedskjærlighed. Saaledes
maatte selv Rognvald Mørejarls Søn Rolf for Strandhugs (Pro
viantrovs) Skyld udvandre, hvoretter han satte sig fast i en af
Frankrigs bedste Provindser, der af ham og hans Følge fik Navnet
Normandie, ægtede Kongens Datter og blev Stammefader for en
Æt, der inden kort Tid indtog England og gav det Konger i
lang Tid.
Med de bestandige Feider med Smaakongerne havde det nu
en Ende, Stormændene maatte tæmme sin Voldsomhed, Sjø
røveriet sattes Grændser, Handelen tiltog, og Norge fik Be
tydenhed mellem Landene. Statsindtægterne , Forsvarsvæsenet
og Retsplejen ordnedes især ved at indsætte i Fylkerne Jarler
og under dem Herser. Jarlerne nøde 1/s1/s af Kongens Indkomster
og skulde stille 60 Krigsmænd, Herserne, med mindre Indkomme,
20. Disse baade militaire og civile Embeder forførte mange Smaa
konger og andre af den forrige Tids Stormænd til at gaae over
paa Erobrerens Side, og gav Riget en Lehnsforfatning, som kun
lykkelige Omstændigheder, der gjenhævede Folkets Frihed og
Nidkjærhed for denne, og Kongernes Dygtighed holdt inden saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
