Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen VIL 393
danne Grændser, at den ikke blev farlig. Det at Forlehningerne
ikke vare arvelige tjente ogsaa til at forvandle dem til Embeds
poster, der vel vare alene Kongen afhængige, men dog derfor
Fortjenesten aabne, og som dannede den udøvende Magt, der
ogsaa dengang var den eneste, som Folket vilde indrømme
Kongen. Under Haralds Erobrervælde var det nu anderledes.
En af dettes Følger var ogsaa, at de bedste Forlehninger tilfaldt
hans Sønner for Byrdens ikke for Fortjenestens Skyld. Ifølge
dette Fortrin, som søger sin Støtte i Magt og Fordom, troede
Enevoldskongens Sønner at kunne tillade sig alt, og med sandt
Prindseovermod forstyrrede de Landefreden og meget andet Godt,
som maatte følge af Norges Samlen til eet Rige.
Harald Haarfager og hans Sønner.
Harald havde lettere ved at styre det vide Norge end sit eget
Huus. Han havde heller ikke redet sig det godt, da han fyldte
dette op med en Mængde Medhustroer, som gav ham, mens han
endnu var rørig Mand, over tyve Sønner, hvis Fordringer voxte
med deres Alder. Misundelige over at de, skjøndt de vare
Kongens Sønner, havde mindre at sige end Ragnvald Mørejarl,
indebrændte To af dem denne høitbetroede Mand, og delte
egenmægtigen hans Styre. Harald maatte da tugte dem med
Sværdet; og Einar Ragnvaldssøn paa Ørkenøerne fuldbyrdede,
til Hevn for sin Fader, den grusomme Sæd at riste Ørn i Ryg
(d. e. udskjære Ribbenene) paa den ene af de kongelige Mord
brændere Halfdan Halegg. Blodhevnen jog nu Harald over Havet,
hvor han tog Bod af Einar for sin Søn. Selv lod han en anden
af sine Sønner Ragnvald Rettilbein indebrænde med alle sine
Koglere, fordi han haanede Forbudet mod al Seid eller Trold
dom. Det var nemlig det meest udmærkede Vidnesbyrd om
Haralds Forstand, at han midt i en afgudsdyrkende Tid var af
den reneste Gudstro og den bittreste Hader af al Overtro. Den
fredeligste af Haraldssønnerne Bjørn Farmand (eller Kjøbmand,
fordi han drev paa Handelen i Tønsberg) nedlagdes af Halv
broderen Erik, Halfdan og Olaf reiste sig imod denne, og den
gamle Harald maatte atter i Marken.
Dog havde Harald gjort meget for at overholde Freden: Han
havde givet alle Sønnerne arveligt Kongenavn og tildelt dem
Provindser. Jarlerne overordnede, skulde de dog, forat Rigets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
