Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen VIL 413
maae vi i fortænke Danskerne i at de gave K. Magnus Stat
holder Oanmark den danske Svend Ulfsøn (Estridsøn) stort
Anhang, a han lønnede Magnus med en saa haardnakket Op
stand, a denne , efter fire Gange at have fordrevet ham til
Sverig, osider oplod ham Riget paa Dødslejet i Danmark 1047.
Sin Fordig paa England, som Arv efter Haardeknud, satte
Magnus ke igjennem, og Thorfind Jarl slog Rognvald Brusesøn,
Kongens land paa Ørkenøerne, ihjel og unddrog disse en Tid
den nors; Krone.
Irald d. 3 Sigurdssøn Haarderaade 1047—1066.
Inmarks Uafhængighed anerkjendes af Norge.
At Haid, Søn af Sigurd Sir, og saaledes K. Magnus’s Halv
farbrodeisom Aaret før dennes Død var tågen til Medregent
og af Ther af Steig paa Eidsevjuathing givet Kongenavn, hvil
ken Ærpligt tilkom en dertil valgt Odelsmand, ikke havde
samtykt K. Magnus’s sidste Vilje med Hensyn til Svend i Dan
mark, beger dette Riges Uafhængighed intet af sin Virkelighed.
Om endiarald var Part paa Norges Vegne og negtede sin
Anerkjemlse dertil, saa virker denne formelle Mangel dog ei
engang tißrist paa Retsgyldigheden af en Ting, hvis Tab ei er
retsgyldij Hjemkommen fra Constantinopel (Mikligard), hvor
han ved e største Bedrifter havde svunget sig op til Høvding
for Værjfterne, den græske Keisers Livvagt af nordiske Folk,
og vunde store Rigdomme, havde han vel i foregaaende Forlig
tilsagt Smd Danmark, om han bistod ham i at faae Norge;
men da !gt ei gjordes fornødent, havde han tilskiftet sig halve
Herredømet, som det da var, mod Halvten af sine Rigdomme.
Nu formdskedes dette tilkjøbte Herredømme ved Svends Op
stand, o et Processpørgsmaal opstod, som ikke lod og ikke
lader sigfgjøre efter de almindelige Ejendomslove. Nationerne,
hvem detlog angaaer, opkaste aldrig saadanne, men kun deres
Herskere Ærgjerrighed , og den vinder almindeligviis Sagen,
som kast det tyngste Sværd i Dommerskaalen. Men ikke saa
her. Hald kastede i alle sine Plyndertog og i Seirene ved
Diursaa [ Nisaa det tyngste Sværd; men Danskefolkets Hen
givenhed^eiede dog mere for Svend. Selv gjorde hans Evner,
at han ad vred sig som en Slange i Norskekongens Hænder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
