Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
og vred sig altid unna. Efter 20 Aars Feide forblev han i uan
tastet Besiddelse af det Rige, hvortil Folket kaldte ham. Norges
vigtigste Gevindst var Oslos Anlæg for Krigens Skyld 1058.
Stormandsvældet kues.
Harald forligtes ilde med Magnus. Det var mere som Søn
og ilsindet Menneske, end af Herskervilje, at denne havde ladet
enkelte Stormænd føle sin Magt. Han forligtes godt med de
andre, omendskjøndt han ikke var bange for at lade selv Einar
Thambeskjælfver vide, at han var Konge, saa ung han var, da
denne framvise Mand fraraadede Svend Ulfsøns Udnævnelse
til Kongejarl i Danmark. Det var enkelte Stormænd, Personerne,
Magnus vilde tillivs, men ikke Stormandsvældet selv. Men dette
vilde Harald, den barske Soldathøvding. Dog blandede sig i
dette Hu personlig Lidenskab. K. Magnus’s Venner vare ikke
Haralds ; og mellem dem bød den gamle Einar, der havde staaet
saa fremragende og fast ved Magnus’s Throne som Gudebilledet
over de gamle Tiders Høisæde, ham Spidsen fremst. Og han
havde Indflydelse paa Høje og Lave, da baade Stormændene
vare blevne folkeligere, og Einar betragtedes som Folkets Mand.
Da Han og Hans vare imod Feiden mod Danmark, blev denne
aldrig til Folkets Sag, og den store Hærkonge maatte ofte føre
den kun paa Vikingeviis. Hvad Frygt Harald havde for denne
Høvding sees af hans listige Paafund at sende Bestikkelsesbud
til denne i Svends Navn. Vel rørte det Harald at høre den
vakkre Gubbe svare, at han var vel ikke Haralds Ven, men
vilde aldrig vorde Forræder, men værne Fædrelandet, om Angreb
skede." Dog, da Einar gik saavidt i sin Myndighed, at han
dræbte en af Kongens Frænder, og voldelig befriede en Lov
bryder: saa nedlod Harald sig i Harme til Nidingedaaden , at
lokke den 70aarige i sin Hal og der nedhugge tilligemed Sønnen
Eindrid. Kun ved at tye til det dobbelte Svogerskab med Find
Arnessøn, fik han ilsomt Forlig istand med Oplands-Høvdingen
Håkon Ivarson af Hladeæten, der skulde paatale Udaaden, og
den ulmende Opstand dæmpet. Han var dog langtfra tilsinds
at holde Forliget. Kalf Arnessøn som desifølge tilbagekaldtes,
faldt i Danmark, som der sagdes, omtrent som Urias for David.
Den skuffede Håkon drog til Svend, forlod ham vel siden, og
bidrog til Nisaaseiren, men da Harald efterstræbte ham fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
