Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen VIL 415
han under denne havde reddet Svends Liv, tog han Lehn i
Sverige og feidede derfra mod Harald, som hevnede sig grusomt
paa Oplændingerne, Hakons Venner. Find Arnessøn gik ligeledes
i frivillig Landflugt til Danmark. Og saaledes var Kongen Stiv
nakkerne qvit. Den kraftige Maade hvorpaa han hævdede den
norske Kirkes Uafhængighed af den bremerske Erkebisp, viser
at han ligesaa lidet taalte geistlige som verdslige Indgreb i den
kongelige Magt. Den gav ham Navnet Haarderaade.
Ulykkeligt Tog til England.
Den 50aarige Harald kunde trænge til Fred efter slige Kampe
ude og hjemme, for at Landet kunde ret faae godt af hans Re
gentdygtighed, og for at han kunde pleje sit Skjaldskab, hvilket
han var voxen, og fortfare i Velgjerninger mod Skjaldelandet
Island, som havde hans Yndest. Men en Erobringsplan paa
England, som den engelske Jarl Toste indgav ham, bragte Helten
atter ind under sit Landøde"-Banner, og under det faldt han
i et Nederlag ved York 1066 og med ham en Mængde af Norges
ypperste Mænd.
Ligetil vore Dage skeer det, at Nationer udøse sit bedste Blod
for uvedkommende Enkeltmands Skyld blot han er thronbaaren.
Dette ansees uretteligen vigtigere end at være folkekaaren. Mag
ten til at erklære Krig bør tilhøre Folket, som ikke er under
kastet Overilelser, og som veed at et Rige er stort nok, naar
det intet har at frygte af sine Naboer, og at Erobringer ikke
ere de Ulykker værd, som de medføre over Folkene. Faae ere
de Konger, som troe dette, og Harald var mindst imellem dem.
Han bødede, men Folket med ham som altid med Kongen og
for Kongens Daarskaber.
Olaf den 3die Haraldsson Kyrre (Fredsæl) 1066—1093.
(Broderen Magnus den 2den Medkonge til 1069.)
Fred fremmer Landevei.
Vor Tid dømmer ilde om den Regent, som alene har Opmærk
somhed for Krigsvæsenet. Man spaaer sig lidet godt af den
unge Fyrstes Forkjærlighed for Soldatervæsenet, og gjør liden
Forskjel mellem denne og et barnagtigt Hang til Legeri. Vor
Tid søger ikke Feldtherrens mellem Kongens Egenskaber, og
frygter snarere at finde dem. Den vil Borgerkonger, ikke Sol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
