Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen VIL 419
lagenkiortel med en guul Silkeløve paa, og at han fik sit Tilnavn
fordi han gik i skotsk Dragt, der lader Benene bare, og bruger
blot Saaler snørte til Vristen. Ogsaa dette er et Træk af den
raske Selvstændighed, der var meest paafaldende i denne urolige
Konges Charakteer.
Magnus Barfods Sønner Eystein den Iste
Sigurd den Iste og Olaf den 4de 1103—1116.
Normændenes Korstog.
Magnus Barfods unge Sønner Eystein, Sigurd og Olaf tredelte
Riget. Om Olaf er lidet at sige; men Eystein førte Styret i
20 Aar saa vel, at Jæmtlænderne, som siden Olaf den Helliges
Tid havde været unna Norge, atter frivillig gave sig under det,
og Sigurd udbredte Nordmændenes Berøm i Østerland. Paa
denne Tid havde nemlig et religionssværmersk Raseri bemægtiget
sig de christne Folkeslag efter at befrie Jesu Grav og minderige
Fødeland fra Mahomedanernes (Saracenernes eller, efter Fædrenes
Tale, Blaamændenes) Herredømme. Didhen droge i hundrede
tusindviis keiser- og konge - anførte Korsfarere, som paa disse
Korstog søgte gjennem de asiatiske Ørkener, Vejen til Himlen,
saasom derved alle Synder troedes udsonte. De Fleste fandt
den ogsaa der forsaavidt som de fandt sin Grav eller hjemkom
klogere og mere troesoverbærende. Ogsaa endeel Nordmænd,
især de med Skofte bortreiste, kjendte til denne Færd, og nøde
den sjeldne Lykke at komme hjem igjen, hvor de da havde saa
meget herligt at fortælle om Pragtbyerne og Fagerlandene dersyd,
at Lyst til at see alt Dette og deeltage i Korstogenes Hæder
og Velsignelser betog mange af de ærelystne Nordmænd. En
prægtig Flaade ståk ud under K. Sigurds Anførsel, og Blaamæn
dene fik nu at føle det norske Staal baade paa de spanske Øer
og i Asien ved Sidons Beleiring, hvori Nordmændene deeltoge
efterat have besøgt Jerusalem og de hellige Steder. Af deres
Antogs Pragt og K. Sigurds storsindede Opførsel fik Sydboerne
og den græske Keiser, som modtog dem paa det bedste, større
Tanker end tilforn om Norden og Levemaaden der. Saaledes
henrandt fire Aar under Bedrivter og Festoptog, hvorunder vel
Sigurds Mandhaftighed, men ogsaa hans Stolthed og Forfænge
lighed udviklede sig. Da hjemkom han med faae Overblevne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
