Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
overland med stort Berøm men fuld af Herskernykker, som hørte
bedre hjemme i de sydlandske Despotier, hvor han vel havde
faaet dem, end i Norge. Og fik han af dette Tog Navnet Jors
alafar" d. e. Jerusalemsfareren. Tolv Aar senere gjorde han et
Korstog til det endnu hedenske svenske Småland, hvor han
med Ild og Blod qvægede sin Troesiver, som i Syden var bleven
opglødet til Sværmeri.
Eystein den Iste og Sigurd den Iste Jorsalafar. 1116—1122.
Forbedringer især i geistlige Anliggender.
Da Olaf døde 1116 udvidedes Eysteins Kongeraade over Lan
dets østlige Deel og Sigurds over dets vestlige. Eystein havde
viist, at en Konge kan have større Fortjenester end at udbrede
et Folks Navn over Havene. Retspleien og Handelen skjænkede
han den største Opmærksomhed, og de mange opførte Kirker
og Klostre (d. e. Stiftelser hvori Geistlige af begge Kjøn, Munke
og Nonner særskilte boe) vidne, at Geistlighedens Tarv ikke
forsømtes. Dette var dog endnu mere Sigurds Sag. Han an
ordnede Tiende, gav den vigske Kirkeret, byggede Kirker, hvor
imellem Slotskirken i Konghelle, hvor han meest opholdt sig,
hvilken han begavede med den fra Jødeland medbragte foregivne
Splint af Jesu Kors — og bevirkede, at Biskoperne fik hver sit
Stift. Fulgte end med Geistlighedens stigende Indflydelse megen
Overtroe, som dog laae i selve Tidsalderens Aand : saa var den
dog i mange sedlige Henseender velgjørende. Herredømmet
tilhører den større Oplysning, og, ihvor liden end Dentids Geist
ligheds var, var den dog stor nok til at fortjene det da, og at
vide at beholde det. Enkelte Medlemmers Forbrydelser kunde
ikke forspilde Retten dertil; men intet Herredømme forbrød
den paa en slettere Maade end da Aandsoverlegenheden senere
hen vilde gjøre sig gjældende i Borgerkrige og i en skjændig
plånmæssig Vedligeholdelse af den Uvidenhedens Umyndighed
hvori de øvrige Stænder fra Kongen til Bondens Huuskarler
befandt sig.
Kongernes Uenighed.
Mangt et Navns Ære falmer, om Helten sees i Nærheden.
Stor Kriger kan En være, og dog usel som Menneske; men
en stor Konge kan ikke være dette. Helten, som udbredte det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
