Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
sønderslede det. Partier handle egenkjærligt og blot for sig selv ;
de glemme næsten altid Fædrenelandet. Vel ere de altid uund
gaaelige i et frit Land, fremme Aandsudviklingen, og udelukke
ingenlunde den gode Mening og Fædrelandssindet; men disse
Egenskaber tabe de, naar de kun stride for Enkeltes Interesse;
og er det da kleint bevænt med Friheden med, naar Folket eller
Fleerheden, fortrykt af Partiernes Mindreantal, fordi dette er
organisert, maa taale disses Udskeielser og det Seirendes God
tykke, medens det selv hidtil kun udledte en Konges Ret fra sit
frie Valg. Til dette tyede baade Jorsalafarsønnen Magnus og
Barfodsønnen Harald, da K. Sigurd døde, og blev da Riget deelt
dem imellem. Saa forskjellige af Charakter vare de, at de selv
i Privatlivet skulde have været Fiender ; hvor meget mere maatte
de da være det i Stillingen mod hinanden som Konger. Thi at
være dette forhøjer Magten, men betager ikke Lidenskaben noget
af sin Lavhed.
IL UNDER BORGERKRIGENE (FRA 1134-1240).
Første Borgerkrig. (Harald Gilles med Magnus Blinde).
Det er et Særsyn, som yderst sjelden paafalder os i andre
Rigers Historie, oftere at træffe to, tre Konger ved Siden af
hverandre og med lige Myndighed paa den norske Throne. En
hvers Omraade var vel afmaalt, dog var det ikke saa vant om
den Ene kom lidt ind paa den Andens eller tog Sæde udenfor
sine Enemærker. Ofte indrømmedes denne Deling af broderlig
Billighed, ofte tiltog dristigt Krav sig den, støttende sig enten
paa Ret og Sed eller paa Vaaben; men hvad der egentlig til
stedte den var Folkets Stemme, hvem Magtens Fordeling nær
mest angik. Derved tilsikkrede dette sig nemlig Indflydelse over
den Konge, det skjænkede sin Stemme; holdt Kongemagtens
Skaaler i Ligevægt og Udveien stedse aaben til at falde fra den
slette Konge ; fik stedse nye Haandfæstninger ; og lagde for Dagen,
at det rigtigt vurderede Kongen for hvad han var: en Fristats
første Øvrighed, hvis Myndighed fik sine Grændser efter Folkets
Godtykke. Konger, som vilde eller maatte dele Magten ind
byrdes, søgte derpaa altid Folkets Bekræftelse ; og lignede mere
de Consuler og Archonter, der, som første Øvrighedspersoner,
stode i Spidsen for de romerske og græske Republiker, end de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
