Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen VIL 421
norske Navns Ære i alle da bekjendte Verdensdele, staaer selv
æreløs mellem de norske Konger. Despotisk, behersket af Vel
lyst, der synes at tilhøre troessværmerske Charakterer, og af
Hovmod, der maaskee var Roden til de Vanvidsanfald , som
stundom plagede ham, maatte han falde igjennem ved Siden af
Eystein, der i alle Sindshenseender var ham overlegen. Sigurd
følte dette, og troede at hæve sig ved Pral og Anmasselse. Be
givenheden med Sigurd Hranesøn, en af Magnus Barfods Helte,
bidrog dog mest til at nedsætte K. Sigurd og gjøre Uenigheden
større mellem Kongerne. Hiin Høvding bebreidede nemlig K.
Sigurd, at han med Falskhed havde sendt hans Søsters Mand
i farligt Ærinde til Irland for imidlertid at bemægtige sig hende,
hvorover K. Sigurd saggav ham for Underslæb med Finneskatten,
som var ham forpagtet. K. Eystein, der tog den Forurettedes
Parti, fik imidlertid med sjelden Lovkløgt Sagen afviist fra alle
de Thing hvortil den paastevnedes — en Mellemkomst, som
bragte Borgerkrigen nær sit Udbrud. Dette forhindrede dog den
ædle Sigurd Hranesøn ved at falde K. Sigurd tilfode, hvorved
dennes bedre Natur, som altid synes at have været kjæmpende
men tabende i hans Sjel, vandt Sejer. Eysteins Død 1122 jev
nede det dog bedst, og Sigurd herskede nu ene til 1130, da dette
lidenskabelige Hjerte ogsaa stilnede i Døden.
Sigurd Jorsalafar Enekonge
fra 1122—1130.
Nys før var en vis Harald Gille, der udgav sig for en Søn af
Magnus Barfod, ankommen fra Irland, og af Sigurd antagen
som Broder, efterat han ved Jernbyrd d. e. ved at gaae paa
eller bære gloende Jern, efter de Tiders Overtroe, havde be
viist Sandheden af sit Udsagn. Disse Gudsdomme" vare sær
deles tjenlige for Geistlighedens Indflydelse; thi Udfaldet stod
naturligviis i de Biskopers Magt eller Kunst, som dermed havde
at gjøre. Harald Gillechrist gik uskadt over 9 gloende Plogjern;
men en mindre Føielig skulde upaatvivlelig have svedet sig.
Denne Sed, der gjorde det let for Bedrageren at reise Anhang,
den liden Forskjel, som antoges mellem ægte- og uægtefødte
Kongesønners Krav, Kongernes Skik at have Medhustruer, men
endnu mere Ærgjerrigheden, lokket af et Rige i fuld Velmagt,
opfyldte nu Landet med blodige Borgerkrige, som i over 100 Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
