Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 / 5 (1918-1940) Author: Henrik Wergeland Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET (1387–1536) - Dronning Margrethe (1287–1412)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

TREDIE TIDSRUM

NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK. (FRA 1387–1814.)

* * *

I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET (1387–1536.)

* * *

Dronning Margrethe (1287–1412.)

Norge forenet med Danmark alene (til 1397.)

Olaf den Unge, den Sidste af gillske Æten, var død.
Margrethe levede. Saa var det Hun og Skjebnen vilde det. Hvad
Folket vilde under disse Udsigter var og blev der heller intet
Spørgsmaal om; thi med dets Aand var ogsaa dets Magt død.
Det havde forhen af sine egne Konger Magnus den 6te og Hakon
den 7de taalt Indgreb i denne; og da er den hele forloren som
Isen hvor den første Vaarbølge bryder igjennem. Det var da
intet Vogestykke af en fremmed Regent at angribe de
Kongelove, som vare traadte istedetfor den gamle Forfatnings.
Desuden gives der ingen Lov for Overmagten; og denne besad
Margrethe i sin overlegne Aand, sin Stilling, og, hvad der maaskee
sagde mere, i Nidaroserkebispens og med ham Geistlighedens
Medhold. K. Hakon den 7des Kronarvelov nyttede da Drosten
Hakon Johnssøn kun lidet, skjøndt han, som nedstammende i
2det Led fra hiin Konges naturlige Datter Agnethe, efter samme
var nærmest thronberettiget. Om han med Sværdet havde
paatalt sin Ret, skulde det have været et af de sjeldne Tilfælde
hvori Ærgjerrighed og Patriotisme, der ofte nok have det Ydre
tilfælles, i det Indre og i Meed vilde have været eet. Nu gik
det med Underhandlinger i flere Maaneder – da svor den
umandige Stormand sig sin Adkomst fra, og sit Fædreland et fremmed
Rige til, som strax satte sig i samme Forhold til det som
Hovedgaarden til Sæteren. Det synes vel ved første Øjekast paa denne
skjebnesvangre Handling, som om Hakons personlige Ret til at
frasige sig sin Adkomst maatte være uomtvistelig; men det er
dog ikke saa: Omstændighederne gjorde, at han tilhørte ganske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>