Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET (1387–1536) - Dronning Margrethe (1287–1412)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.6
Staten, hvis Selvstændighed ved en i sig selv ufri Constitutions
forandring var bleven knyttet til egne Konger af hans Æt. Der
for, om vi end ikke antage ham bestukken af Skræk eller Guld,
var selv ikke Ønsket, at fritages for Regjeringens byrdefulde
Ære, pligtmæssigt eller tilladeligt, saalænge Naturen ikke gjorde
ham uduelig. Men hvor Udet Håkon end har havt for sig, som
det lader til, saa har dette dog hidtil ikke været en Mangel, som
har forbudt Folk at gribe efter og besidde Kronen.
Fra det svækkede Folks Side skede ingen Bevægelse til For
deel for den gamle Kongestamme. Ligesaa meget i aandig Hen
seende sløvet under Kongemagtens og de særberettigede Stæn
ders Magtudvidelser som fysisk medtaget af Landødesoten, der
indtil henimod Udgangen af Aarhundredet synes at have i svagere
Stød alt imellem rørt sig i enkelte Egne, var det et roligt Vidne
til, at Geistlighed og Rigsraad, saasnart Håkon var bragt til
Taushed, valgte Margrethe til Dronning med al kongelig Myndig
hed, ligesom hun siden Aaret før var det i Danmark, og erkjendte
villigen hendes saarige Søsterdattersøn Erik af Pommern for
nærmest Arveberettiget til Norge.
Dette Eriks Valg og Antagelse af Titelen Norges Konge" gav
Fiendskabet mellem Margrethe og den svenske Konge Albrecht
ny Næring. Han tog nemlig sin Brodersøns Parti, hvem han
troede derved forurettet, som nærmere beslægtet til Margrethe.
Men denne rænkefulde og herskesyge Qvinde skjøttede ikke om
at have en Mand ved Siden; men kun et Barn, som Erik var,
og som hun kunde opdrage i den Viisdom: at han skulde lade
sig føde af Norge, klæde af Sverige, forsvare af Danmark." Hun
fik ham derfor erkjendt, medens hun for et Syns Skyld søgte
at lede Valget paa Hiin, hvis Adkomst erklæredes forbrudt, fordi
han havde gjort den afdøde Olaf Kongedømmet stridigt over
Danmark. Ligemeget for at sikkre Erik som for at give en na
tional Forfængelighed et Offer, ligesaa tomt som den selv, var
det, at dette Barn prydedes med Navn af Norges Konge. Ved
den forstødte Medbeilers Død, som allerede var indtruffen før
Valget, antog Albrecht sig hans formentlige Krav som sit eget;
maaskee vilde han ogsaa, da han greb til Vaaben, gjøre en Ende
paa de rænkefulde Forbindelser Margrethe stod i med endeel
svenske Stormænd. Men hans Planer vare Taarne paa en under
gravet Grund. I Spidsen af en tydsk Hær mødte han sine egne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
