Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET (1387–1536) - Dronning Margrethe (1287–1412)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Norge forenet med Danmark og Sverig i Calmarunionen.
Ingen af Calmarunionens Forjettelser opfyldtes. De übetydelige
holstenske Grever legte med dette politiske Uhyre, som forfær
dede Verden, da det fremstod; og selv indvortes meddelte de
afkræftede Riger ikke hverandre nogen ny Livsvarme. Kun til
fældige Ulykkesomstændigheder, hvorfor Nationer, der vare af
vante med sin Frihed, gave efter, mens en Enkelts Statskløgt
beherskede dem, og ikke en frivillig Overenskomst eller nogen
indre Nødvendighed, ledet i sit Frembrud af fortrinlige Aander,
hvis beundringsværdige Planer dog kun ere som det renere Af
tryk af Folkeviljen, havde fremskabt denne Forening. Tidsalderen
var Europas mest fordærvede; ogsaa Norden leed af alle dens
sedlige Onder. Udrundne af Geistlighedens Overvælde, levede
dette igjen af dem, men døde ogsaa omsider deraf. I nærmeste
Følgeforbindelse med Geistlighedens Magt og i samme Forhold
til den sjunkne Almeensedligheds Tilstand stode de andre Magter :
Kongernes og Adelens, som ligeledes tærede paa Folkenes indre
Kraft og paa Friheden. Da disse, der ere som Rod og Blomst,
vare fortærte, kjæmpede hine tre egennyttige Magter indbyrdes ;
hvor de to forentes maatte den tredie give tabt. Den norske
og svenske Adel, bestikkelig og fordærvet, fremhjalp den af
Geistligheden understøttede Margrethes Planer, ilende med at
gaae ind i disse, forat dele hvad Bytte af Embeder, Lehn og
Særrettigheder, der tilhørte som Indbo og Pragtgemakker den
nye Bygning paa Ruinerne af de forente Nationers Frihed og
Velfærd. Ligesaa vare Kongernes Haandfæstninger ikke at be
tragte som Forbedringer i Folkeforfatningerne , men kun som
Udvidelser i de andre to Magters Særrettigheder, som de ikke
undlode at æske og øge, da de i Forening omsider kom saa
vidt, at de alene forestillede Folket, og saaledes dannede eet
Modsamlag (Opposition) mod Kongemagten. Sløvt Trælsind be
tegnede Folkene i den almene Fordærvelse. Det lod dem see
Himlens Raad i Geistlighedens, Aljordens Magt i nogle Smaa
tyranners. Saaledes var det muligt, at en ved alleslags Bestik
kelser vunden Mindrehed, trængende Folkenes døde, uvirksomme
Fleerhed tilside, og at egennyttige, adsplittede Interesser istand
bragte i Calmarunionen et Værk, som andre Folkeslag paaengang
beundrede som et Viisdommens Mesterstykke, og skjalv for paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
