Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET (1387–1536) - Dronning Margrethe (1287–1412)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen VIII. 9
Grund af den Fasthed de tillagde det, og den voxende Lykke
det syntes at forjette de nordiske Folk, som altid lode Verden
føle deres Velmagt. Afmægtige hver for sig vare de nordiske
Stater; men afmægtigere blev dog Foreningstaten. Selv paa
Baandet, der i en Krig kunde holde dem sammen: paa Havet
maatte den give Slip: Hansen og dens Fribyttere vare Herrer
over Sundene, Havnene, Østre- og Vestresaltet. Kjæmpen var
saaledes sit Styrkesbelte berøvet ; hine Stænders sedløse Tilstand,
Unionskongens Uretfærdighed og danske Anmasselser vare som
onde Lidenskaber, der søndrede hans Aand og betog ham Tænke
evnen; og i den Mistillid og Ahnelsen om at være bedraget,
som gjennemglimtede det norske og svenske Folks Sløvsind, sad
Døden i hans Marg.
At denne Stemning var det norske Folks, er tydeligt ogsaa
deraf, at en Person, byggende derpaa, udgav sig i Skaane 1402
for at være Olaf den ste, der skulde være undkommen fra det
Fængsel, hvori Moderen sagdes at holde ham fangen for selv at
kunne herske. Han synes at have havt selv en Hær tilhjælp,
og i den Tiltro han vandt greb en smertelig Erindring om lykke
ligere Tider og brustet Haab Gemytterne. Margrethe fik ham
vel fangen og brændt; men det norske Folks Sorg over hiin sin
Elskling, der under sit Ophold i Skaane selv var bleven Dan
skerne kjær, gik endnu ikke op med Flammerne» Dets Klager
over Olaf vare ogsaa Klager over den nærværende Forfatning;
og dets Sorg over ham var saa liig den fortvivlende, der ikke
vil troe sit Tab virkeligt, at endog en ny Eventyrer, der, flere
Aar efter, sagde sig at være den af Fængsel og Luer undkomne
Olaf, ikke savnede Tiltro.
Det svenske Folk var ikke mindre misfornøjet med Foreningen,
i hvilken Danmarks Forrang lod sig mere og mere tilsyne. Mar
grethe anvendte ogsaa aabenlyst hiin Lærdom, som hun havde
meddelt sin Efterfølger; og satte de andre Riger i det under
ordnede Forhold til Danmark, som den antyder, og som var
saameget mere uretfærdigt, som de, foruden at bære lige For
bundsbyrder, rigeligere end Danmark havde overladt Dronningen
Lehn. Især klagedes i Sverig over at hun betyngede det med
nye Skatter, og opfyldte det med voldsomme, udsugende danske
Lehnsherrer og Embedsmænd. Dette var tvertimod Forenings
vilkaarene; men mod et, af fordærvede, særberettigede , selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
