Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET (1387–1536) - K. Erik den 3die den Pomeraner (1412–1442)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen Vill. 13
i Sverrig. Ligesaa : den 26aarige Krig med de holstenske Hertuger
om Schlesvig, som førtes og endtes med Skam og Tab, havde
sin Skueplads fjernt fra Norge, der kun fik at bestille med Han
sestæderne, som indblandte sig deri; og Nordmændene tyktes
vel, at Skammen derfor vedkom dem ligesaalidt som Tabet af
hiin danske Provinds. Dog har det norske Rigsraad sin Dccl
i den, ventelig ved hiin Krig foranledigede, Bestemmelse mellem
de øvrige Unionstillæg af Iste Septbr. 1436, at Krig kun skulde
kunne erklæres og føres efter Raadernes Samtykke.
Denne Norges Vedhængen ved Erik var dog egentlig kun Rigs
raads og Geistligheds Velnøje med at de under hans bestandige
Fraværelse havde saa frie Hænder, samt det menige Folks sæd
vanlige, og sædvanligviis tomme, Haab og Tiltro til at Kongen,
om han blot vidste hvor det gik til, og fik raade, nok vilde
hjælpe. Da derfor Erik, leed af det Hele, men især misnøjd
over at hans Planer til at udstykke Rigerne mellem sin Familie
vare strandede, Aaret efter Unionsordningens Fornyelse begav
sig til Øen Gothland med Frillen sin, nogle Hofgunstlinger og
Danmarks Skat; og Folket ansaae sig ganske overladt til sine
hjemlige Forkuere: saa udbrød Opstand imod Disse paa mange
Steder i Norge (ligesom ogsaa i Danmark); og Rigsraaderne fik
den Anke til de øvrige mod Erik, at han hemmelig ophidsede
Almuerne mod de særberettigede Stænder.
Rigsraaderne herskede aldeles i alle 3 Riger. Unionen var
atter opløst. I Spidsen for det svenske Rigsraad stod igjen
Karl Knutssøn; og det danske havde Aaret efter Eriks Undvi
gelse indkaldt som Rigsforstander hans Søstersøn Grev Christoffer
af Bayern. Begge Rigsraader havde afsat Erik; kun det norske
indlod sig endnu ikke derpaa. Det vedligeholdt nogenlunde Ro
lighed, medens Alt var i Forvirring i de andre Riger. Som
Flammer, der endnu reise sig af det nedbrændte Huses Aske,
erklærede mange Interesser selv i Danmark og Sverig sig frem
deles for den gamle Konge ; det norske Rigsraad regjerte i hans
Navn, og sendte selv Tropper i hans Tjeneste ind i Sverig. Endog
efterat Christoffer først i Danmark 1440, og derpaa Aaret efter
i Sverig var bleven valgt til Konge, vedblev det at negte sit
Samtykke hertil og at indlade sig paa noget nyt Valg. Heri
støttede det sig ogsaa til et, før Christoffers Valg i Sverig, med
dette Rige afsluttet Forbund, som var grundet paa den fælleds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
