Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 / 12 (1918-1940) Author: Henrik Wergeland Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET (1387–1536) - K. Erik den 3die den Pomeraner (1412–1442)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

upatriotiske Geistlighed, som holdt sig nærmere forbunden med
Rom end med Fædrelandet, laante villigt Øre til nye Mæglinger
fra de andre Riger: kom det til et Forlig i Calmar Iste Septbr.
1436, hvorved Unionen oprettedes igjen, og erholdt de Tillæg i
sine Vilkaar, at Kongen skulde være 3 Maaneder i hvert Rige,
ledsaget stedse af 2 Rigsraader fra hvert af de andre Lande ;
at ingen nye Love maatte gives eller nogen Herre fængsles uden
Stændernes Samtykke; og at hvert Rige skulde have sin Drost,
Marsk, Hovmester og Canzler. Man seer, Adelen havde ikke
glemt sig; og det gjør den da heller aldrig. Med Hensyn til
Kongevalget bestemtes, at det skulde anbetroes 40 fra hvert
Rige valgte Mænd, som dertil skulde samles i Halmstad. Nær
mest Thronberettiget skulde Kongens Søn, og efter ham den
næste mandlige Fætter, være ; men efterlod Kongen flere Sønner,
da skulde der kunne vælges imellem dem. Fandtes ingen slige
Kongsemner, skulde Loddet afgjøre af hvilket Rige, den skulde
vælges. De norske Valgmænd skulde bestaae af Erkebispen,
Bergens Bisp, Provsten til Mariækirken i Oslo, der bestandig
var Rigscanzler, Marsken, Drosten, 12 Riddere af Viken, 6 Lag
mænd, 1 Raadsherre fra Byerne Throndhjem, Bergen, Oslo og
Tønsberg samt 10 Odelsbønder fra Thrøndelagen, Stavangers og
Hammers Stifter, Rogaland og Viken.

Første Rigsraadsregjering. (14371442.)

Unionsbygningen stod der igjen. Norge havde ikke liden Deel
deri. Det hang nemlig fastere ved den uværdige Konge end de
andre Stater, rimeligviis fordi det kjendte ham mindre, havde
hørt ham bære Navn af Norges Konge før han fik denne Titel
i de andre Riger, og fordi det især var under Geistlighedens
aandelige Formynderskab, hvis Mening i slige Sager maatte være
Folkets, og hvis Værk den nærværende Forfatning var. Nord
mændene havde heller ikke været nære Vidner til den kongelige
Uslings mange Daarskaber og Laster. De havde ikke som Dan
skerne seet ham mishandle sin ædle Dronning, fordi et Tog, hun
udrustede mod Hansestæderne havde et ulykkeligt Udfald ; heller
ikke, som Svenskerne, at hun døde i Vadstena Kloster af Føl
gerne af hiin raa Behandling og af Smerte derover. De pom
merske Herrer holdt til i Danmark, og Eriks Fogeder husserte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>