Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET (1387–1536) - K. Carl den 1ste Knutssøn og Christian den 1ste af Oldenborg, Modkonger (1449–1450)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen VIII. 17
slægtet til den Selvstændighedsfølelsens übetvingelige, hvortil den
ellers skulde have udviklet sig, dog alene rørte sig for de frem
mede, hinanden og selve Folkeviljen modstridige Interesser, for
hvem hine Partier arbeidede. Misnøjet, der skulde være gaaet
over til et levende Uafhængighedskrav, gik da over til dette
blotte Krav paa nye og bedre Sikkerhedstilsagn (Garantier) for en
ny Union; og deri overbød begge Kronkrævere hinanden, kjæm
pende om at vinde Folkets Fleerhed, beilende til dets bedragne
Forfængelighed , søgende efter gammel Sed dets Hyldest paa
Thinge. Den fædrelandske Interesse, som Almeenmisnøjet med
Unionen, saaledes som denne hidindtil havde skuffet Forvent
ningerne, saa let skulde have udviklet, forsvandt i en dansk og
en svensk.
Med al den Stolthed, som den, især siden Digredøden berigede,
norske Geistlighed lod de underkuede Classer føle, fandt dog i
dens Indre et trældomlignende Afhængighedsforhold Sted til Erke
bispen. Hans Meninger og Vilje var Geistlighedens alt nedigjen
nem til den vandrende Prædikemunk, og den talrige Geistligheds
var Folkets. Hint Forbund med Sverig havde forud vant dette
til Tanken om en Forening med dette Rige; og Erkebisp Aslaks
virksomme Medhold afgjorde Sejren for Kong Carl. Den danske
Konge havde vel ilet med at give en Haandfæstning, som i alle
Maader hjemlede Rigets Selvstændighed, og var syd i Viken ud
raabt til Konge ; men dette Valg kuldkastedes, efterat Carl Knut
sen, i Løbet af Aaret 1449, i Bahuus, Hammer og Trøndelågen
var bleven valgt og endeligen kronet i Throndhjem. De Forplig
telser, Christian havde villet kjøbe Kronen for, gik, foruden at
sikkre Folkets Love og Rigets Selvstændighed, ud paa, at ingen
Fremmed maatte erholde Embede uden Rigsraadets Samtykke;
at de norske Documenter, som vare nedkomne til Danmark,
skulde opsendes ; at Rigsraadets Samtykke udfordredes til Krigs
erklæring; og at det kun i de allervigtigste Sager skulde kaldes
til Kongen, som derimod paalagdes hvert 3die Aar at indfinde
sig i Landet. Kong Carls Forpligtelser løde omtrent ligedan. Imid
lertid var hans Høihed i Sverig for usikker til at han torde qvæge
sig længe i Glandsen af den nye, han havde vunden i Norge.
Han vendte snarest tilbage til Sverig, hvor Partiilden, næret mel
lem Stormændene af Misundelse over denne deres forrige Lige
mands Ophøjelse og af danske Rænker, var nær sit Udbrud.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 11. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
