Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET (1387–1536) - K. Christjern (Christian) den 2den (1513–1523)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Maader undgjælde, fordi det ikke fulgte Sverigs Exempel, men
tvertom fik nu i dette Rige en Fiende. En af de første Følger
var, at Overfloden af den danske Adel, da Sverigs Lehn og
Godser stængtes for den, ilsomt udtømte sig over de norske.
Svenskerne besætte Viken. K. Christjern afsættes og flyer. (1523).
Den nærmeste Følge af det fiendtlige Forhold, Norge paa
Kongens Vegne, kom i til Sverig, var, at den svenske Feldtherre
Lars Siggesson gjorde Indfald, trængte frem alt til Oslo, og be
mægtigede sig Viken (o: den Tid den nordre Deel af Bahuslehn),
som forblev i svensk Vold ligetil 1532. Disse Uleiligheder og ufor
skyldte Forliis, svækkede maaskee ligemeget Nordmændenes Lyst
til at gjøre fælles Sag med Sverig, hvor Gustaf Wasa var bleven
Konge, og deres partivise Hengivenhed for Christjern, som han
ved denne Tid saa høilig trængte til, medens de gjorde dem
mere villige til at tåge det Kongeskifte tilfølge, som imidlertid
foregik i Danmark. Enhver af Christjerns Regjeringshandlinger,
de folkenyttige langtfra undtagne, håvde mere og mere vakt
Adelens Misnøie. Geistligheden yndede ham heller ikke for de
Love, som angik den; tillige mistænkte den ham med Frygt for
at have isinde at indføre den lutherske Religionsforbedring, som
paa den Tid udviklede sig i Tydskland med Lysets Raphed og
Styrke. Stockholmerblodbadet opfriskede Mindet om at den
norske Adel var blodtappet indtil Afmagt, og bragte den danske
paa Tanken om, at der alene var Frelse i en pludselig Thron
omvæltning, at det var Selvforsvar saaledes at handle, og at
det Værste kun ved at forekomme Kongen, kunde forhindres.
Den fandt ingen Sikkerhed i at Christjern ved en pavelig Kjen
delse fik sig fravæltet Skylden for Blodbadet, og ofrede Slaghæk
til Døden derfor. Men dette Offer gav han mere den europæiske
almindelige Uvilje, end Danmarks Adels. Denne skulde han have
offret noget, om han havde skilt sig ved Sigbrit. Men hun for
blev ved hans Side og Adelshadet i hans Sjel. Despotismen
forandrer ikke sit Maal, fordi den nødes til at opoffre En og
Anden af sine Anhængere. Disse tilbyde sig jo som blotte Midler,
og maae vente at blive behandlede som saadanne eller som den
Last, Skipperen hiver overbord for at redde Skibet, hvis Reise
maal derfor ei forandres. Og da er det billigt, at den øverste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
