Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 / 33 (1918-1940) Author: Henrik Wergeland Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET (1387–1536) - K. Christjern (Christian) den 2den (1513–1523) - K. Frederik den 1ste (1523–1533)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eller sletteste maa først til. Men Christjern var Seileren liig,
der, midt i sin skummende Fart, forgaaer med Top og Takl.
Den jydske Adel opsagde ham Huldskaben, og hyldede Far
broderen Frederik af Holsteen. Den øvrige danske Adel fulgte
Exemplet, da Christjern, glemmende i sin Skræk, at Norge, Kjø
benhavn, Malmøe og flere befæstede Stæder vare ham lydige,
og at Menigmand overalt stod paa hans Parti, seilede bort for
at søge Hjælp hos sin Svoger, den tydske Keiser. Mod de mel
lem Norge og Danmark bestaaende Foreningsvilkaar valgtes Her
tug Frederik vilkaarligen af de danske Stænder til Konge for begge
Riger. Men Overtalelser, de i Norge bosatte danske Stormænd
Vincens Lunge og Nils Lykke, der ilsomst beskikkedes til Over
befalingsmænd i Landet, og Løftet om at Viken, der sagdes blot
for Christjerns Skyld at holdes besat, skulde gjenerholdes, gjorde
det seirende Partis Interesse gjældende i Norge. Rigsraadet er
klærede Christjern afsat, og sendte den danske Kong Frederik
Hyldestbrev som Nordmændenes valgte Konge.

K. Frederik den 1ste (1523–1533).

Selvstændigheden bekræftes og Høistænderne hæve sig. Kongens Troløshed. Spænding med Sverig og Danmark.

I det følgende Aar maatte Kongen udstede en Haandfæstning,
hvori baade Geistligheden fik strengt Forbud lagt mod alt Angreb
paa den katholske Kirke, og sine Særrettigheder, Valgfrihed og
Dommeromraade bekræftede, og Adel og Rigsraad sin Magt be
tydelig udvidet. Norge erklæredes for et frit Valgrige, saaledes
at Kongen frasagde sig Titel af Arving til Norge, og ikke engang
maatte indvirke til Fordeel for sin Søn. Udlændinger, hvortil
dog Indgivtede ei regnedes, maatte ikke uden i Krigsnød erholde
Lehn i Norge. De i Danmark værende norske Rigsdocumenter
skulde opsendes; Kongen krones i Throndhjem; Hjaltlands- og
Ørken-øerne indløses; og hvad Andet, der maatte være Riget
frakommet skulde gjenvindes under Kronen. Udlændingerne for
bødes al Handel paa Nordlandene, og at vinde fast Gods i Landet.
Hvor kleint det har været med Retspleien paa den Tid, sees af
de Bestemmelser i Haandfæstningen, som paabøde Afsættelse for
uretfærdige Lagmænd og Fogder; at der siges at Gods urette
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 11. 3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>