Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - II. NORGE BERØVET SIN SELVSTÆNDIGHED (1536–1814) - K. Christian den 3die (1536–1559)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Harm, som hverken Undertrykkelse eller Frygt udsletter i de
Underkuedes Sjele.
Fra samme Rigsdag i Kjøbenhavn udgik Bud, at den lutherske
Reformation skulde indføres i Norge med underliggende Lande
(1536). Vendekaaben Hans Reff i Oslo og den luthersk sindede
Geble Pedersen i Bergen beholdt sine Bispedømmer med den ind
skrænkede, politisk betydningsløse Magt, som nu blev Bisperne
tilmaalt. De øvrige Bisper fængsledes og afsattes. Betlermun
kene bleve fordrevne; Klosterne ophævede; kun Domherrer,
Nonner og Munke af andre Ordener erholdt Livsophold. Kir
kernes Rigdom i Jordgods svandt ind; dog tillagdes meget den
lutherske Geistlighed. Under Paaskud af at Kirkeklenodierne
og hvad der mindede om den gamle Troe var til Hinder for
den nye, fore danske Adelsmænd om og ødelagde og bortrante
alt Saadant.
De delte Rovet: Kongen var som Ørnen
imellem Glenterne paa Aatet —."
Skibsladninger af kostbart Kirkegods nedførtes til Danmark;
St. Olafs dyrebare Skrin søndersloges og plyndredes; de gamle
Kongers Grave krænkedes; Kirker og Klostre nedbrødes; Dom
kirkernes Bog- og Documentsamlinger opbrændtes. Reformationen,
om end saaledes indført med Magt, kostede dog ikke Blod i
Norge som paa Island, hvor John Arnessøn Bisp drog Sværdet
mod Kongen og Bisp Gissur Einarson for Pavedømmet, og heller
opgav Hovedet end sin Tro. Færøernes Bispedømme henlagdes,
forandret til et Provsti, vilkaarligen fra Throndhjems Bispestol,
der tabte sin Erke"-titel, til Sjællands; og beskrives Throndhjems
Domkirke, Nordens herligste Bygning, at være bleven saa haardt
medtaget, at den uden en Skilling" til Istandsættelse ret afgav
et Billede af det hele Land saaledes som dette nu var: en Ruin
af et fordums velstaaende Rige ; men som dog ikke nød det Blik
af Ærefrygt og Medlidenhed, som skjænkes det ødelagte Store.
Reformationen selv og dens gode Følger skyldes ikke saa løs
en Omstændighed som den danske Adels Seier. Kun Ugjernin
gerne, der ledsagede den, tilhøre Denne, som i sit Overmod og
under sine Misbrug blev et Middel til saa god en Sags tidligere
Fremme. Som gunstige Omstændigheder herfor tjente ogsaa den
norske Kirkes mindre Afhængighed af Paven og det katholske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
