Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - II. NORGE BERØVET SIN SELVSTÆNDIGHED (1536–1814) - 2) EFTER ARV-ENEVÆLDETS INDFØRELSE (1661–1814) - K. Frederik den 4de (1699–1730)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen VIII. 55
Streifcorps megen Skade. Et Dragonregiment under Oberst
Løwen sendtes mod Kongsberg, og tog sit Qvarteer paa og om
Norderhoug Præstegaard. Men det kom ikke videre. Præste
konen Anna Kolbjørnsdatter Ramus gav 600 norske Dragoner,
som laae i Nærheden, forat passe paa de Svenske, Underretning
om deres Plan, og vinkede dem til Angrebet ved et Baal, som
sagdes anlagt forat varme Vagten. Ledede af Vagtmesteren
Thor Hovland kom de Norske ved Midnat, adsplittede Fienden
og fangede Høvdingen. Resten fældedes paa Krogskogen af
Bønderne. Et andet Regiment skræmtes af Præsten Rumohr i
Skjeberg ved opdigtede Efterretninger over Grændsen; og nok
et bortsloges fra Moss med Tabet af de der anlagte Magaziner.
Da Carl herved, medens norske, fra Danmark hjemsendte Trop
per spillede Mester i Smaalehnene, saae sine Forbindelseslinjer
med Sverig næsten brudte, rykkede han ilsomst for Fredrikssteen.
Efter et mislykket Angreb derpaa, tog han Byen Frederikshald.
Kjæmpende trak Borgerne sig til Fæstningen. Men med For
færdelse saae Svenskerne Brand at udbryde overalt. Det var
Borgerne, som paa hiin Annas Brødres Peder og Hans Kol
bjørnssens Opfordring og Exempel selv antændte sine Huse.
Kugler regnede fra Fæstningen; men tættest over det Huus,
hvori Kongen var ; thi det havde Maria Kolbjørnsdatter, en anden
Søster af Kolbjørnssenerne, mens hun som Gjenboerske førte
venlig Samtale med ham, vidst at betegne sine Brødre. Sven
skerne maatte ud. Ogsaa denne Ødelæggelse var Nordmændene
en Seier, større i sine aandige Virkninger, end ved det Tab, de
tilføiede den tilbagedragende Fiende.
Og herlig blussed Fredrikshald
blandt Liig og Blod;
oplyste stolt de Svenskes Fald
og Sines Mod.
Og aldrig brændte nogen Baun
saa skjøn som den.
Og aldrig uddøe skal dit Navn,
o Kolbjørns Søn!
Saa stride de Nordmænd for Norge."
Peder Kolbjørnssen kan man vel ogsaa tilskrive Fæstningens
Redning; thi han mærkede Forræderi hos Commandanten, og fik
ham bort. Overalt var han og Broderen ogsaa tilstede med det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
