- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 /
56

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - II. NORGE BERØVET SIN SELVSTÆNDIGHED (1536–1814) - 2) EFTER ARV-ENEVÆLDETS INDFØRELSE (1661–1814) - K. Frederik den 4de (1699–1730)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.56
Fricorps, som de selv holdt, snart i Udfald fra Fæstningen, snart
i lynsnare Overfald Fienden paa Nakken, eller de sloges fra
Borgernes Stykpram eller bemægtigede sig hans Tilførsler. En
mageløs Aand havde grebet alle Gemytter. Saaledes som der
blev stridt kunne kun Borgere stride. De havde bragt en Op
offrelse med roligt Overlæg. Dette var nu blevet en übetvingelig
Haardnakkenhed ; den varme Pligtfølelse, som kunde opoffre, en
glædedrukken Begeistring over at have opoffret. Luerne vare
nedsjunkne i Asken ; Fredrikshald flammede endnu stedse i Ge
mytterne. Som Kolbjørnssenerne Borgerne, saa lærte Ole Svend
sen Bakke, Klokker paa Id, Bønderne den übetvingelige Folke
krig. Som han, saae man dem speide, overrumple, liste sig om
i Kleiver og Kløfter med den mordiske Rifle, og da udsøge sig
Høvdinger til Dødsoffre ligesom Jægeren, hvor han har Valget,
lægger an paa det bedste Vildt. Carl førte ellers Krigen meget
menneskelig. Der laae ogsaa nær 150 Aar imellem Syvaars
krigens tøileløse Partigjængere og hans ordnede, udskrevne Hære.
Han havde trukket sig tilbage; men ventede kun paa sin Til
førselsflaade, som allerede i Dynkilen laae Svinesund nær. Da
kom Budskabet om at den norske Sjøhelt Peder Wessel Torden
skjold, med mageløs Tapperhed trængende ind i den snevre
stærkt forsvarede Vik, havde tilintetgjort den hele. Tordenskjold
havde befriet sit Fædreland. Feldttoget var endt — et, hvori
Kruses glimtende Carabiner, Annas Signalbaun, Fredrikshalds
Offerbrand og endelig den flammende Flaade i Dynkilen havde
kastet en uforgjængelig Glands over det sjunkne Norge.
Høsten 1718 rykkede atter Svenskerne ind i Norge: 10,000
nordenfjelds under Armfelt: 20,000 under Carl selv mod Frede
rikssteen. Fortet Gyldenløve stormtoges. Fæstningen var ikke
sikkrere end Ørnredet paa den alt nær bestegne Klippe. Da
fandtes Carl (Ilte Octbr.) skudt i Løbegravene, ventelig ved
Forræderhaand ; og ogsaa dette Feldttog var endt. Armfeldt,
der først i det følgende Aar, ifølge heraf, trak sig tilbage, tabte
i Yrveir paa Tydalsfjeldene nær Halvten af sin Hær.
«Vinternatten uden Lys stod paa Bergeryg,
Som et fælt Naturens Gys gik et Tydalsfyg."
Den norske Hær fulgte ikke Regelen, at slaae en Bro af Guld
for den flygtende Fiende. Aaret efter besattes Jæmtland og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-2/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free